Danske Bank og Israel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danske Bank har følt sig kaldet til at tilslutte sig BDS-bevægelsen (Boycott, Divestment and Sanctions) rettet mod Israel og afbryder forbindelsen til den israelske Hapoalim bank. Begrundelsen er angiveligt, at denne bank er involveret i byggeri i Judæa og Samaria, hvilket hævdes dels at hindre fredsprocessen, dels at være overtrædelse af diverse konventioner.

Mht. fredsprocessen må det dog være indlysende, at en grundlæggende forudsætning for enhver forhandling må være, at parterne anerkender modpartens ret til at eksistere. Palæstinensernes vedvarende afvisning af den jødiske stats eksistensberettigelse er den helt afgørende hindring for en fredsaftale – bosættelser eller ej.

Hvad angår overtrædelse af konventioner, må man forvente, at Danske Bank baseret på samme kriterier som anvendt over for Israel snart også vil boykotte banker i stort set alle 57 islamiske stater, den palæstinensiske pseudostat, Rusland, Kina, Nordkorea osv. Danske Banks aktivistiske politik over for Israel glæder sikkert nogle kunder – heriblandt Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. For mig betyder det dog afslutning på et mere end 50-årigt kundeforhold.