På Israels nåde
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ole Timotej beskylder mig 6/2 i JP for at fremsætte perfide påstande. Han siger efterfølgende, at »millioner af palæstinensere lever på den israelske besættelsesmagts nåde«. Lad lige det stå et øjeblik. Gazas 1,6 millioner arabere har valgt Hamas-terroristerne som deres ledere og er ikke besat af Israel. Kun terror afgør deres videre levevilkår.
Ud af 2,4 millioner arabere i Judæa og Samaria er cirka 95 pct., altså 2.280.000, underlagt PA's (det palæstinensiske selvstyre) civile administration, heraf 1.320.000 også under PA's sikkerhedsmæssige administration (zone A) og resten under kun israelsk sikkerhedskontrol (zone B).
Kun 5 pct. af alle arabere (zone C), altså 120.000, lever under total israelsk civil administration og militær kontrol, og det er her og kun her, at alle israelske landbrugskollektiver og industrier fuldt ud lovligt er anlagt, altså i områder, som araberne for 95 pct. vedkommende igennem alle tider aldrig har interesseret sig for, beboet eller dyrket.