Uhyggeligt ensidig hetz

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mogens Lykketoft forstår til fulde at grave grøfter og besværliggøre en aftale mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre. Hans ageren er som planlagt i en drejebog, hvor plottet er at skade/såre Israel mest muligt, mens det palæstinensiske selvstyre holdes uforpligtet i forhold til at tage et ansvar. Rækken af aktører i dette naivistiske plot er lang.

Det er med undren og bekymring, at jeg ser dette plot, da Israel skiller sig succesfuldt ud fra de øvrige lande i Mellemøsten og har et værdi- og et menneskesyn, der afspejler den vestlige verdens værdier. Men nej, alligevel udses Israel som et af få lande i verden til hetz og had. Det er bekymrende, og der er ikke langt til at trække paralleller til Tyskland i 1930’erne, når hetzen mod jøder/Israel organiseres i boykotter og ensidig kritik.

Den berøringsangst for sandheden og tro på konstruerede myter, som Lykketoft, EU og disse organisationer tror på/forfølger, er uhyggelig. Fakta er, at der aldrig har eksisteret en palæstinensisk stat, at der blev sagt nej til en tostatsløsning af den arabiske verden, at bosættelser ikke udgør en forhindring for fred, da de er opført på gammelt jødisk land, og at der endnu ikke foreligger en afgørelse efter 1967-krigen om, hvordan disse områder skal udlægges.

Det overses fuldstændig af den Israel-kritiske fløj, at Israel dagligt udsættes for terrorangreb og lægges for had af det palæstinensiske selvstyre via propaganda i tv, radio og på skrift, og det palæstinensiske selvstyre skal forestille at være en fredspartner.