Demokratiet i Israel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Demokrati er et begreb, som meget få direkte vender sig imod. Det er til gengæld et begreb, som ofte bliver brugt som retorisk reference, uden at afsender reelt forholder sig til centrale demokratiske kerneværdier. Det er lige præcis tilfældet 25/1, hvor master i globalisering Ole Timotej i JP kategorisk giver udtryk for, at Israel ikke er demokratisk.

Hans læserbrev er reelt blot en lang opremsning af agitatoriske påstande om Israels angiveligt uretfærdige behandling af den palæstinensiske befolkning i Israel, i Gaza-striben og på Vestbredden. Det interessante er derfor ikke så meget den enkelte påstand som den demokratiopfattelse og det begrebsapparat, som Ole Timotej benytter sig af.

For det første bliver Israel betegnet som værre end en apartheidstat. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det kan forbigå debattørens opmærksomhed, at Israel er et land med frie valg og et særdeles levende politisk debatklima og en tilsvarende uregerlig presse. Desuden er det et naturligt resultat af den demokratiske proces, at der findes arabere og palæstinensere blandt medlemmerne af landets parlament, Knesset.

Konfrontation, ikke dialog

For det andet bliver demokrati som en ikke nærmere defineret målestok for, hvor galt det står til – uden at samme målestok bliver anvendt i forhold til de palæstinensiske myndigheder i Gazastriben og på Vestbredden. I grunden er det interessant, at det kan falde helt ved siden af debattørens perspektiv, at Hamas i Gaza-striben har som langsigtet politisk mål at udrydde staten Israel, og at man i øvrigt finder det legitimt at dræbe jøder.

Nok så mange akademiske titler kan ikke dække over et begrebsapparat, der trækker målrettet i retning af konfrontation frem for dialog og konstruktivt samarbejde, og så bliver det pludselig på alle måder forståeligt, at de israelske myndigheder har god grund til at passe godt på landets borgere.