Usand historie om Israel
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Historieforfalskninger rettes ofte mod Israel – og det bliver ikke bedre af, at de gentages, sådan som Finn Nielsen gør det med sit læserindlæg 13/12. Den ene påstand efter den anden er grebet ud af luften – eller hentet fra andre, der heller ikke ved bedre.
Israel eller det jødiske folk har aldrig haft planer om at fordrive områdets palæstinensere. Man opfordrede dem i stedet til at blive, da arabere opfordrede dem til at flygte, mens man jog jøderne ud i Middelhavet.
De flygtede arabere holdes stadig kunstigt i flygtningelejre som arabernes politiske gidsler i kampen mod Israel, mens de mange jøder, der flygtede fra de arabiske områder, for længe siden er integreret i det jødiske samfund i Israel.
Finn Nielsens beskrivelser af tiden omkring dannelsen af staten Israel har meget lidt med den historiske sandhed at gøre, men er et led i kampagnen mod Israel. Stop dog de historiske usandheder, og anerkend Israels ret til at eksistere.