Skader ved passiv rygning er ikke bevist
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tak til professor Ole Hasselbalch 11/7 for hans svar om retstilstanden vedr. rygeforbud på virksomheder. Ifølge Hasselbalch har hospitaler ret til at indføre totalt rygeforbud og afskedige medarbejdere, der ryger alligevel i deres pause – også udendørs, eller hvis rygningen foregår sådan, at den ikke kompromitterer »arbejdsmiljø, sundhedshensyn og hensyn til ikkerygere«. Endda selv hvis forbuddet er indført med de begrundelser.
Umiddelbart lyder det som en beskrivelse fra et totalitært samfund, men vi betvivler ikke Hasselbalchs viden på retsområdet. Uden for hans ekspertområde findes imidlertid den videnskabelige sygdomsevidens, der ligger til grund for forbuddene:
Teorien om, at passiv rygning kan skade andre. Evidensen for dette er svag, sandsynligvis ikke-eksisterende.
Der er ingen sammenhæng
Der er lavet flere hundrede befolkningsundersøgelser af det statistiske forhold mellem indendørs passiv rygning og sygdom. 82 pct. af studierne viser ingen sammenhæng. Især ét forhold er påfaldende: Samtlige studier af passiv rygning på europæiske arbejdspladser viser ingen sammenhæng med de sygdomme, man har undersøgt, bl.a. lungekræft og hjertesygdom. Det viser tallene fra den største autoritet på området: USA-regeringens Surgeon General’s Report 2006.
Videnskaben understøtter altså ikke umiddelbart påstanden om, at tobaksrøg på arbejdspladsen skader andre. Evidensen tilbyder ingen sundhedsmæssig begrundelse for rygeforbud på europæiske arbejdspladser. Vi håber at have opklaret dette for Hasselbalch. Vi går ud fra, at han er enig i, at det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem retstilstanden og den videnskabelige evidens – specielt når vi taler om en så alvorlig sanktion som afskedigelse.
En halv cigaret om måneden
Vedr. Uffe Nissens reaktion 10/7 på vores indlæg 8/7: Det er korrekt, at mange sundhedsautoriteter siger, at passiv rygning er årsag til sygdomme, men langt de fleste undersøgelser bag påstandene viser ingen sygdomsrisiko. Seriøse forskere anser dem også for utroværdige: Man kan ikke måle sygdomsrisikoen troværdigt ved at spørge folk, hvor meget røg de har været udsat for. Der er imidlertid foretaget objektive røgmålinger i hjem og på arbejdspladser rundt om i verden. De viser, at passiv rygere i hjem og på arbejde gennemsnitligt udsættes for det, der svarer til at ryge en halv cigaret om måneden. Bartendere i rygebarer kan komme op på ca. to cigaretter månedligt.
Disse niveauer er under grænsen for sygdomsrisiko. En almindelig ryger indtager 700-800 cigaretter månedligt. Det er derfor ikke underligt, at man ikke kan finde sammenhæng mellem tobaksrøg og sygdom på europæiske arbejdspladser. Ingen tvivl: Tobaksrøgen kan være ubehagelig. Koncentreret røgudsættelse kan give hovedpine og rindende øjne, og det er rimeligt, at folk kan slippe for tobaksrøg på steder, de er tvunget til at opholde sig, men at fratage alle private virksomhedsejere deres ret til selv at bestemme, om de vil have rygeforbud i deres lokaler eller ej, er at skyde over målet. Specielt når der ikke kan demonstreres en sygdomsrisiko at beskytte medarbejderne imod.
Uffe Nissen kan sove roligt: Den videnskabelige evidens tyder ikke på, at passiv rygning vil udgøre en sygdomsrisiko for ham.