Velbegrundet ret til rygeforbud

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

8/7 oplyser journalist og musiker Klaus Kjellerup samt miljøbiolog Niels Ipsen, at jeg ikke ved, hvad jeg taler om, når jeg til TV 2 har udtalt, at en arbejdsgiver med henvisning til bl.a. sundhedsfaren for andre har ret til at forbyde de ansatte at ryge på arbejdspladsen.

Ved en faglig voldgiftskendelse af 6/11 1995 ført som principsag og med en højesteretsdommer som opmand er det imidlertid udtrykkeligt fastslået, at arbejdsgiveren har ret til at indføre rygeforbud. De i sagen konkret fremførte grunde for forbuddet var bl.a. arbejdsmiljøhensyn, sundhedshensyn og hensynet til ikke-rygerne, og de antoges at være tilstrækkelig begrundelse for forbuddet.

Der er yderligere syv retsafgørelser af samme art. Af denne retspraksis kan endvidere læses, at forsætlig overtrædelse af sådanne ordensforskrifter er saglig afskedigelsesgrund, ja evt. endog bortvisningsgrund. På dette grundlag kan også udendørs rygning forbydes, en lov 512 af 6/6 2007 forbyder eksplicit rygning indendørs på arbejdspladser.

Jeg beklager at måtte oplyse pressen om den faktisk gældende retstilstand og dennes begrundelse, uanset at det oplyste måske ikke stemmer med, hvad journalister, musikere og miljøbiologer mener, og uanset om de måtte mene, at dommerne ikke ved, hvad de taler om.