Uskadelig arbejdspladsrøg
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tidens svøbe er eksperter, der udtaler sig om forhold, de ikke ved noget om.
Seneste eksempel er professor i erhvervsret ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch, som til TV 2 udtaler, at Aalborg Universitetshospital har ret til at fyre de ansatte, hvis de ryger udendørs i deres pauser trods hospitalets rygeforbud. Begrundelsen: »Det kan man, fordi røg på et hospital skader helbredet. Ikke kun for den ansatte, men også patienter og kollegaer. Det er altså ikke kun rygerens personlige anliggende. Det kan volde andre skader, og det er ikke acceptabelt på et hospital. Derfor skal arbejdsgiveren have mulighed for at beskytte patienter og kollegaer,« siger han ifølge tv2.dk
Professor Hasselbalch er grundlæggende fejlinformeret. Der findes ingen videnskabelig evidens for, at udendørs tobaksrøg kan forårsage andres sygdom. Nogen finder måske lugten af tobaksrøg ubehagelig, også udendørs, men evidensen for helbredsskade findes ikke og er ikke anerkendt af nogen autoritet på området. Koncentrationen af udendørsrøgen er for tynd og udsættelsen for kortvarig til at forårsage helbredsskade.
Skeptiske forskere
Det er endda et faktum, at der heller ikke foreligger evidens for helbredsskade ved indendørs passiv rygning på europæiske arbejdspladser. Dette fremgår af den største autoritet på området, den amerikanske regeringsrapport Surgeon General 2006 om passiv rygning. Ifølge rapporten ses der ingen helbredsskade ved kortvarig røgudsættelse. Man skal op på fire årtiers udsættelse for at finde en svag sammenhæng mellem passiv rygning og sygdom. Der er en lille risikoforøgelse for lungekræft og hjertesygdom for ikkerygere i livslange samliv med rygere.
Mange forskere er imidlertid skeptiske over for dette fund, fordi det ikke er beregnet med objektive røgmålinger, men med en metode, der har karakter af meningsmåling.
Beviset mod arbejdspladsrøgen hviler imidlertid på endnu svagere evidens. En gennemgang af samtlige offentliggjorte studier viser, at der ikke er sygdomsrisiko ved tobaksrøg på arbejdspladser i Europa. Kun i Asien har man kunnet finde en lille, øget sygdomsrisiko ved arbejdspladsrøg. Måske er der en endnu mindre øget risiko i USA.
En risiko, der ikke eksisterer
Der er lavet syv store statistiske undersøgelser i Europa. Ingen af dem viser øget risiko for lungekræft ved arbejdspladsrøgen. Selv når alle tallene lægges sammen i en metaanalyse, er resultatet statistisk ikke-signifikant, fremgår det af SG 2006-rapporten. Det samme forhold gør sig gældende for hjertesygdom, og senere offentliggjorte studier har ikke rykket evidensen.
Selv om mange ikke-rygere givetvis er glade for rygeloven, beskytter den faktisk mod en sygdomsrisiko, der ikke eksisterer. Dette er den videnskabelige realitet, og den har flere lægelige eksperter i udlandet gjort opmærksom på.
Der findes med andre ord intet videnskabeligt grundlag for at forbyde læger eller andre medarbejdere at ryge i deres pauser og dermed heller ikke for at fyre dem, hvis de bryder sådan et forbud, som Ole Hasselbalch foreslår.