Da jeg så et hav af danske flag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er født i Halmstad i Sverige, min mor og mormor var fra Fyn, og jeg har altid følt mig ”halvdansk”.

Da jeg i perioder bor i Danmark og har gjort det i måske en tredjedel af mit liv, har jeg meget delte loyaliteter, men jeg har også hele mit liv rejst op og ned mellem Sjælland og Gøteborg-egnen (der bor mange danskere i Gøteborg, mest jyder, men man hører meget lidt til dem, de holder en meget lav profil).

Rigs- og klimagrænse

Det betyder, at jeg har rejst gennem Halland, hvor jeg jo er født, og ned til Helsingborg i alle år, og jeg kender området. Jeg har også boet lige ved den gamle rigsgrænse i nord lige uden for Gøteborg, i Mølndal, med grænsesten og det hele. Mærkeligt nok sammenfalder den gamle rigsgrænse her med en tydelig klimagrænse.

For nogle år siden skulle jeg den 5. juni til Helsingborg. Da færgen var midt ude på Øresund, gik jeg ud på fordækket og kiggede hen mod byen og Kærnen, det store tårn, der er tilbage af den gamle tretårnede borg. Da kunne jeg se Dannebrog på Kærnen.

Dansk flag på tårnet

Nogen havde haft et dansk flag med op på tårnet og sat det op, og nu flagrede det festligt i vinden. Det så vidunderligt smukt ud og gjorde, at jeg helt pludseligt blev meget sentimental.

Jeg tænkte på, hvor fantastisk Danmark var engang med en lang kyst helt op til klipperne i Bohuslen, store tyste granskove og små blanke søer bag sletten oppe på højdedragene helt ind til det rigtige Sverige, Småland.

Tårerne løb ned ad kinderne på mig, for mit indre blik så jeg et hav af danske flag helt op forbi Kungsbacka til Lindome, og jeg græd inderligt.