Revselsesret en gang til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Revselsesret betød simpelt hen en domspraksis, hvor politi og myndigheder ikke blandede sig i forældrenes opdragelse af deres børn og ikke greb ind, når forældre satte en nødvendig grænse for børnene med en vis myndighed. Åndsfrihed med hertil hørende respekt for familiens selvstændighed - dette var revselsesrettens baggrund og årsagen til, at jeg i mere end en menneskealder forsvarede denne revselsesret.

På denne baggrund tog jeg her i avisen 3/11 til orde i en sag fra Odense, som blev omtalt i TV Avisen, hvor en skoleleder var blevet anklaget, fordi han ikke greb ind over for forældres revselse af deres børn. Jeg sagde, at han virkede moden og lødig i indslaget, og at socialministeren som hans modstykke forekom mig umoden og underlødig. Denne interesse i at kontrollere familien i alle henseender, denne trang til at diktere forældrene, hvordan de skal opdrage deres børn - den hører hjemme i et diktatur og ikke i et frit land.

Men jeg er siden blevet opmærksom på, at sagen i Odense kan have en anden baggrund, idet den omtalte skole lå i Vollsmose, og at skolelederens handling derfor kan have den hensigt at tage særlige hensyn til muslimske, ikke-danske børn. Hvis det er tilfældet, ligger sagen ganske anderledes. Hvis realiteten i det hele er, at der skal gælde bestemte regler for muslimske familier, som ikke gælder for danske, så er der grund til at sige fra på en ganske anden måde.

For loven i landet er den samme. Der gælder ikke, og der må ikke gælde særlige regler for muslimske familier. De hensyn, som den pågældende skoleleder tager til muslimske forældre, skal han naturligvis også tage til danske forældre. Dette står fast. Dette skal siges.

Samtidig med, at respekten for familiens opdragelsesmandat og dermed for revselsesretten skal hævdes.