*

Viden

Små, billige nanosatellitter sætter dansk rumforskning på verdenskortet

Studerende på flere danske universiteter bygger selv nanosatellitter, der både er billige og nemme at opsende. De små satellitter har stort potentiale, fortæller en seniorforsker fra DTU Space.

Nanosatellitter måler ned til ti centimeter på hvert led. De er billige at producere og opsende, og deres potentiale er derfor stort. Ikke mindst for dansk rumforskning. Foto: Taavi Torim/Wikimedia Commons

Kæmpestore satellitter som Hubble Space Telescope, der måler 43 meter i længden, har de seneste år fået småt selskab af såkaldte nanosatellitter.

Som navnet antyder er denne satellittype kendetegnet ved sin lille størrelse på helt ned til 10 cm på hvert led og en vægt på mellem 10 og 100 kg.  

Danmark har også meldt sig på banen i rumkapløbet om at bygge og opsende nanosatellitter i de seneste år, og potentialet for dansk rumfart er ifølge en dansk forsker stort. Det skriver Videnskab.dk.

103 satellitter med én raket

De små satellitters levetid er kun på omkring et år. Til gengæld er de hurtige at udvikle og billige og nemme at sende ud i rummet, da man faktisk kan sende rigtig mange afsted med en enkelt raket. Det fortæller seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space.

Læs også: En banegård af satellitter omkring Jorden skaber problemer

»Nanosatellitter er de mindste satellittyper, vi sender i rummet. De små satellitter har efterhånden nået en overkommelig pris på omkring en million kroner, og de er også billige at sende op, fordi der kan være så mange i samme raket. Den 15. februar i år satte det indiske rumfartsagentur rekord ved at sende 103 nanosatellitter ud i rummet med én raket,« siger han.

Det er muligt at bestille alle komponenter til at bygge en nanosatellit på nettet, tilføjer Jens Olaf Pepke Pedersen.

»Det åbner muligheden op for flere aktører i rummet. Både mindre nationer som Danmark, men også små virksomheder med kommercielle interesser i eksempelvis at observere ting fra rummet,« siger han.

Nanosatellitter kan bygges af studerende

Idéen til de små satellitter opstod i USA omkring årtusindeskiftet, fortæller Jens Dalsgaard Nielsen. Han er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og leder af universitetets satellitprogram for studerende.

»Formålet dengang var, at de studerende selv skulle kunne bygge og opsende satellitter, da det er den mest effektive måde at lære om rumfart. Samme princip gør sig gældende her på Aalborg Universitet, hvor al udvikling og byggeri af cubesats er studenterdrevent,« fortæller han.

Læs også: Dansk studenter-satellit sendes op til rumstationen

Cubesats er, som navnet lyder, kubiske nanosatellitter. Aalborg Universitet opsendte som nogle af de første i verden en cubesat den 30. juni 2003.

»Siden har vi opsendt fem af vores egne satellitter og medvirket i yderligere tre projekter. På verdensplan har 103 universiteter sendt nanosatellitter i rummet. Vi er nummer tre på listen over antal egne opsendte, kun overgået af to universiteter i USA,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen.

Flere danske universiteter med i rumkapløbet

Også andre danske universiteter har meldt sig i rumkapløbet om at sende nanosatellitter i kredsløb om Jorden.

I dag samarbejder DTU Space med det danske firma GOMspace om at bygge en satellit til forsvaret, som er på størrelse med en skotøjsæske. I et forsøg skal den overvåge skibs- og flytrafik i Arktis.

»Nanosatellitten kan opfange fartøjernes signaler og dermed skabe et øjebliksbillede af, hvor alle skibe og fly omkring Grønland befinder sig. Indtil videre har forsvaret været afhængig af egne skibe og lokale indberetninger for at overvåge Arktis-området. Men nanosatellitter kan udgøre et effektivt overvågningssystem for at sikre, at der ikke opstår krænkelser af den danske suverænitet,« fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen.

Læs også: Aarhus Universitet vil bygge sin egen satellit

Aarhus Universitets bud på en nanosatellit hedder DELFINI-1. Den er kubisk, måler 10 centimeter på hvert led og kommer til at veje godt et kilo, når den er i kredsløb, fortæller Hans Kjeldsen, der er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Satellitten skal bygges til efteråret og forventes at flyve frit i rummet til maj næste år.

Mulighed for seriøs dansk rumforskning

De mange tiltag kan tilsammen betyde, at Danmark er på vej ind i verdens førerfelt, når det gælder udviklingen og opsendelsen af nanosatellitter.

Jens Dalsgaard Nielsen fra Aalborg Universitet sidder i Det Tværministerielle Rumudvalg, nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og har også været med til at formulere Danmarks officielle rumstrategi. Han ser et stort potentiale i nanosatellitterne i forhold til dansk rumforskning.

»Vores studenteraktiviteter bliver til forskning og nye firmaer som GOMspace, hvor de nyuddannede ingeniører ender og bliver endnu dygtigere. Det kan styrke Danmarks internationale position i rumforskningen,« siger han, og tilføjer:

»Det bliver dog afgørende, at de missioner, som i dag er afhængige af store satellitter, kan koges ned på små satellitter. Men det kan være svært i projekter, som eksempelvis kræver flere meter lange teleskoper.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her