Månekapløb skal afgøres i år

Flyv en robot til Månen, land sikkert, tag rundt og skyd video fra overfladen, og gør det, inden 2017 rinder ud.

Det er opgaven, som private rumfartsfirmaer har fået stillet, og den er måske ikke helt uoverkommelig. Det amerikanske firma Moon Express har i hvert fald indsamlet de penge, der skal til, skriver Spacenews.com ifølge Videnskab.dk.

I de første årtier af rumfartens historie var rumfart ellers et statsligt foretagende i Sovjetunionen og USA. Men i dag er det anderledes, og private firmaer sender rutinemæssigt satellitter ud i kredsløb om Jorden.

Spørgsmålet er, om firmaerne også kan erobre Månen – om det er muligt for et privat firma at få sendt udstyr langt ud i rummet og ned på Jordens trofaste følgesvend.

Læs også: Hvem ejer Månen?

Millioner på højkant

Det spørgsmål satte non-profit-organisationen The Xprize Foundation sig for at besvare med konkurrencen Google Lunar X Prize, hvor det gælder om at lande en sonde blødt på Månen, få den til at bevæge sig mindst 500 meter deroppe og sende video og billeder tilbage til Jorden.

Hovedpræmien er 20 millioner dollar, svarende til 140 millioner kroner. Det er ikke helt nok til at fuldføre missionen, men det har alligevel vist sig at være en god gulerod. I hvert fald er en håndfuld firmaer stadig med i konkurrencen, der begyndte i 2007.

Udover Moon Express har israelske SpaceIL, indiske Team Indus, japanske Hakuto og det internationale hold Synergy Moon bygget månerobotter.

Læs også: Dansker vil sende rumraket til Månen

Der skal tjenes penge

På længere sigt håber de private firmaer, at de kan tjene penge på at være først med teknologien til en måne-rover, og specielt hos Moon Express håber investorerne at blive rige på fremtidig minedrift på Månen. Medstifter Naveen Jain har ligefrem udtalt, at Månen vil være en vigtig del af Jordens økonomi om 15 år.

Læs også: Dansk forsker: Vi går i gang med minedrift på Månen om få år

»For de private firmaer gælder det jo om at finde et marked. De kan for eksempel sende satellitter op til at tage billede af Jorden eller overvåge skibs- eller flytrafik, det kan de godt tjene penge på,« siger Jesper Abildgaard Larsen til Videnskab.dk. Han er lektor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, hvor han er med til at bygge små, billige satellitter.

»Men det er svært at se, hvad de skulle tage til Månen efter – hvad der kan skabe værdi dér. Der er ikke umiddelbart nogen forretningsmuligheder, men det giver da en masse PR at sende noget til Månen,« siger han.

»Minedrift ligger mange, mange år ude i fremtiden. Jeg ville ikke sætte mine sparepenge på, at Moon Express kan tjene penge på Månen om 15 år. Det lyder ikke realistisk.«

Læs, hvordan de fem konkurrenter vil fragte deres robotter til Månen, på Videnskab.dk.