Muslimske asylansøgere er uglesete i det meste af Europa
Du skal helst ikke være muslim, hvis du vil have asyl i Europa, viser ny forskning.
Europæerne vil gerne hjælpe torturofre og politiske flygtninge, men siger nej tak til muslimske asylansøgere.
Det konkluderer et nyt studie, der undersøger europæernes holdning til immigration og villighed til at acceptere asylansøgere, ifølge Videnskab.dk.
Helt konkret viser resultaterne, at europæernes tilbøjelighed til at acceptere en asylansøger i gennemsnit er 10,7 procentpoint lavere, hvis ansøgeren er muslim frem for kristen.
Læs også: Sløv asylbehandling koster samfundet mange millioner
»Hvis du sammenligner europæernes syn på en immigrant, der er arbejdsløs, med en immigrant, der arbejder som lærer, betyder arbejdsløsheden mindre for deres holdning til immigranter, end hvis der er tale om en muslimsk immigrant frem for en kristen,« siger Dominik Hangartner, der er lektor ved Department of Methodology ved London School of Economics.
Sammen med to kollegaer står han bag det nye studie, der netop er udgivet i det meget velansete videnskabelige tidsskift Science.
Læs også: Her er europæernes præferencer for asylansøgere
Tre hovedforklaringer bag bedømmelser af immigranter
I studiet har Dominik Hangartner og hans kolleger bedt 18.000 europæere fra 15 forskellige lande acceptere eller afvise 180.000 opdigtede profiler på asylansøgere.
Læs også: Kun asyl til dem, der ligner os mest
Da forskerne analyserede tallene, viste det sig, at der var tre underliggende hovedforklaringer på respondenternes dom over asylansøgerne:
- Samfundsøkonomisk bidrag/belastning
- Humanitære hensyn
- Anti-muslimske holdninger
Det samfundsøkonomiske potentiale omhandler ansøgernes tidligere job, deres sprogfærdigheder samt deres alder og dermed afstanden til den forventede pensionsalder.
Det humanitære hensyn kom til udtryk som en evaluering af ansøgernes grundlag for at flygte. Deltagerne i studiet var i højere grad villige til at acceptere ansøgere, der flygtede grundet religiøs eller etnisk retsforfølgelse eller havde været udsat for tortur, sammenlignet med ansøgere der var politisk forfulgt eller ikke havde været udsat for tortur.
Den tredje dimension, Anti-muslimske holdninger, handlede om ansøgernes religiøse standpunkt. Her viste det sig, at det trak væsentligt ned i accepten af ansøgerne, hvis de var muslimer, i forhold til hvis de var kristne eller agnostikere (det synspunkt, at det ikke er muligt at få vished om Guds eksistens, red.).