*

Viden

Nu starter kampen: Disse dyr og planter skal bekæmpes i Danmark

I dag træder EU's dødsliste i kraft. 12 dyre- og plantearter lever fra i dag livet farligt i Danmark. Naturforvaltningen finder dødslisten særdeles brugbar.

Vaskebjørne skal nu sammen med 36 andre arter aktivt bekæmpes i hele EU. Foto: Toke Hage/Polfoto

12 dyre- og plantearter skal være fortid i den danske natur.

Dødslisten
  • Disse skal udryddes i den danske natur:
  • Hårfrugtet bjørneklo, gul kæmpekalla, muntjak, vaskebjørn, sumpbæver, skarveand, signalkrebs, kinesisk uldhåndskrabbe, båndgrundling, hellig ibis, Carolina cabomba (Cabomba caroliniana), og sumpskildpadden terrapin.
  • Disse skal udryddes i resten af EU:
  • Amerikansk oksefrø, java manguster, asiatisk hveps, kinesisk sovekutling, amerikansk flodkrebs, Orconectes virilis (krebs, intet dansk navn ), Louisiana-flodkrebs, marmorkrebs, slør-partenium (Parthenium hysterophorus), spydbladet pileurt (Percaria perfoliata), gråt egern, indisk krage, kujibønne, næsebjørn, ørkenkorsrod, ræveegern, rødbuget egern, sibirisk jordegern, Sosnowski's bjørneklo, tykstilket vandhyacint, asiatisk centella, stor vandguirlande, Uruguay ludvigia (Luwigia grandiflora), krybende ludvigia (Ludwigia peploides), papegøjefjer.
  •  Kilde: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
EU vedtog i slutningen af 2015 en dødsliste bestående af 37 arter. Disse arter skal fra i dag bekæmpes over hele EU.

Fælles for de 37 arter er, at de er invasive. Det vil sige, at de oprindeligt ikke kommer fra Europa, og via deres eksistens skader de europæisk natur og deraf også europæisk økonomi. Af de 37 arter findes 12 af dem i den danske natur, men det skal være slut.

Nu skal vaskebjørne, sumpbævere og skarveænder bekæmpes målrettet.

»Med denne liste i hånden har vi et godt grundlag for at gå ud og indlede en bekæmpelse mod disse invasive arter, som skader dansk natur og økonomi,« siger biolog Hans Erik Svart fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen.

Disse dyr og planter skal udryddes

Dødslisten har også skabt et bedre grundlag for flere oplysningskampagner, der skal gøre EU-borgere klogere på de invasive arter, fortæller Hans Erik Svart.

»Med et lovmæssigt ophæng kan vi gå ud og fortælle folk, at de ikke må købe eller sælge amerikanske sumpskildpadder for eksempel. Det var mere løst, før listen kom,« siger Hans Erik Svart.

Disse dyr og planter skal udryddes

Selvom bekæmpelsen efter i dag foregår mere målrettet, forsikrer Hans Erik Svart, at man kan være ganske rolig, selvom man skulle have en vaskebjørn som kæledyr i baghaven.

»Det er ikke meningen, at der er nogen, der skal ud og slå deres kæledyr ihjel. Listen skal blot bruges til at kontrollere spredningen af invasive arter i dansk natur, og her er en enkelt vaskebjørn eller en skildpadde ikke et problem.«

Senere på året udarbejder Miljø- og Fødevareministeriet en handlingsplan for de 12 arter, der findes på dansk jord. Handlingsplanen skal gennemgå, hvordan hver enkelt art skal bekæmpes.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her