Studie: Antidepressiv medicin virker ikke på børn og unge
I nogle tilfælde øger visse typer af medicin risikoen for, at depressive unge forsøger selvmord.
De fleste antidepressive lægemidler er uden effekt for børn og teenagere, der lider af svær depression. Nogle af dem kan tilmed være farlige.
Det konstaterer forskere torsdag i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet efter at have gennemført det mest omfattende sammenlignende studie nogensinde af virkningen af antidepressiv medicin til børn og unge.