*

Viden

Forskere kan nu høre Einsteins tyngdebølger i rummet

En gruppe amerikanske forskere har for første gang formået at måle såkaldte tyngdebølgers eksistens.

Einstein forudså for mere end 100 år siden, at tyngebølger eksisterede. Han troede dog ikke, at forskerne nogensinde ville kunne høre dem. Foto: AP

Det blev, som ventet, de helt store nyheder videnskabsmænd ved Advanced Laser Interferometer Gravitational Wave Observatory (Ligo) torsdag løftede sløret for.

På et pressemøde i Washington fortalte de, at de nu kan måle de såkaldte tyngdebølger, som bliver skabt af enorme objekter i rummet som sorte huller og supernova-eksplosioner.

- Vi er vidne til opdagelsen af et helt nyt værktøj inden for astronomi. Vi har fået en ny sans. Vi har været i stand til at se, men nu kan vi også høre i rummet, siger astrofysiker Nergis Mavalvala i et interview.

Da to sorte huller, som var over 30 gange så massive som vores sol, på et tidspunkt kolliderede 1,3 milliarder lysår væk, sendte kollisionen en tyngdebølge af sted, som er vandret gennem rummet siden.

Den tyngdebølge ramte Jorden 14 september 2014, hvor der for første gang succesfuldt lykkedes forskere at måle en tyngdebølge.

FAKTA: Hvad er tyngdebølger?

Det fortæller forskere torsdag på pressemødet i Washington.

Det har taget forskerne adskillige måneder at verificere den opsamlede data, inden de nu har offentliggjort deres opdagelse, som er kulminationen af mange forskeres arbejde gennem flere årtier verden over.

Forskere har måske bevist 100 år gammel Einstein-teori

Iagttagere kalder det en af de største opdagelser gennem tiderne, og den kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan universet er blevet dannet.

Den verdensberømte fysiker Albert Einstein forudså allerede for et århundrede siden, at tyngdebølger eksisterede. Men ingen har tidligere formået direkte at måle deres eksistens og den energi, de transporterer på tværs af universet.

Da Einstein tog hele verden med storm

Einsteins forudsigelse fremsagde han i forbindelse med den vigtige relativitetsteori, som danner grundlag for meget forskning i dag.

I 1915 mente den tyske fysiker dog ikke, at man nogensinde ville kunne observere bølgerne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gør et kup: Køb et håndværkertilbud i København
I flere byer stryger boligmarkedet derudaf med kvadratmeterpriser højere, end de sjældent har været før. En smutvej til lavere priser er at købe boligerne i dårligst stand. Men også disse er yderst eftertragtede blandt boligkøberne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her