Nyopdaget kæmpevirus forvirrer forskerne
De såkaldte pandoravirus er ekstremt store og har mere arvemateriale end andre virus.
I årevis har franske forskere hentet mudder op fra forskellige dele af verden. De har undersøgt mudderet under elektronmikroskop i håb om at finde nye, spændende arter af virus. Missionen må siges at være lykkedes, for nu har forskerne fundet de hidtil største viruseksemplarer.
Læs også hos Videnskab.dk: Forklædt virus skal være medicinkurér
To forskellige, nært beslægtede arter er dukket op. Den ene blev fundet ved udmundingen af floden Tunquen i Chile, og den anden på bunden af en dam nær Melbourne i Australien. De har fået navnene Pandoravirus salinus og Pandoravirus dulcis.
De nye arter præsenteres i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.
»De ligner ikke noget, vi kender. Det er jo kæmpestore virus - større end visse bakterier,« fortæller Anders Fomsgaard, der er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og virusforsker på Statens Serum Institut.
»Det er meget interessant, at man sådan kan støde på helt nye arter, der rokker ved definitionen på virus og bakterier.«
Læs også hos Videnskab.dk: Er virus dødt eller levende?
De aflange virus har en længde på en mikrometer og en diameter på en halv mikrometer. Det er ny rekord i virusverdenen, hvor størrelsen normalt ligger mellem 0,02 og 0,3 mikrometer.
Det er ikke helt ligetil at se forskel på en lille bakterie og en stor virus, men til forskel fra bakterier og højerestående organismer kan virus ikke klare sig uden hjælp. De er parasitter, der er afhængige af at trænge ind i en celle fra et levende væsen for at mangfoldiggøre sig.
Gennem et elektronmikroskop kunne forskerne da også iagttage, hvordan pandoravirus trænger ind i amøber - små, encellede organismer. I løbet af 10-15 timer forvandler en pandoravirus amøben til en virusfabrik, så resultatet er omkring 100 nye virus.
Læs resten af den spændende artikel på Videnskab.dk og læs, hvordan man kan udnytte virussen medicinsk.
Læs også hos Videnskab.dk: