Falske netrygter gør os til lemminger
Internettet har gjort det lettere at manipulere med sandheden, advarer danske filosoffer.
Den 23. april 2013 forsvandt 200 milliarder dollars kortvarigt fra den amerikanske børs.
Den skyldige var noget så uskyldigt som et tweet fra det respekterede nyhedsbureau Associated Press, AP, skriver Videnskab.dk.
»Breaking: To eksplosioner i Det Hvide Hus, og Barack Obama er såret,« lød beskeden fra AP’s Twitterprofil, der følges af to millioner brugere.
Først kom chokket, så blev Twitterprofilen mørklagt, og få minutter senere begyndte AP’s journalister selv at tweete i kaskader.
»Ignorer AP-tweet om eksplosionerne. Vi er blevet hacket,« skrev AP-journalisten Sam Hananel. Skaderne skulle begrænses – og det hurtigt.
Læs også på Videnskab.dk: Internettet får vores demokrati til at smuldre
Men efterdønningerne fra den falske tweet havde allerede bredt sig fra Twitters del af internettet og ud i den virkelige verden.
Nyheden gik viralt, og sekunder efter publiceringen gjorde den sit indtog på det amerikanske børsmarked, hvor børshandlernes automatiserede computerprogrammer, der hele tiden scanner nyhedsstrømmen, begyndte at sælge og købe i en kædereaktion baseret på rygtet fra AP’s kompromitterede Twitterprofil.
Lynhurtigt begyndte verdens 30 største virksomheder et styrtdyk, og børshandlerne kunne måbende se til, mens aktiernes værdi faldt og faldt, indtil de var helt ned på det niveau, som handlerne omtaler som det 'røde felt'.
Kun tre minutter efter, at den falske tweet blev sendt, var 200 milliarder dollars forsvundet fra den amerikanske børs.
Læs også på Videnskab.dk: Dobbeltmoralske internet-regler skader brugerne
Tilbage stod AP og børshandlerne med chokket og en ubehagelig smag i munden. De havde lige været ofre for et gennemgribende psykologisk fænomen, som adfærdspsykologer kalder 'informationskaskader' – en bølge af irrationel adfærd, som i dette tilfælde udsprang fra et falsk tweet fra en hacket Twitterprofil.
Det var ikke første gang, det skete, og det bliver heller ikke den sidste.
»Informationskaskader er lette at sætte i vandet,« forklarer Vincent F. Hendricks til Videnskab.dk.
Han er professor i formel filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
»Og selvom vi forestiller os, at vi er rationelle individuelt, kan de her fænomener altså let gøre os kollektivt tåbelige.«
Kaskaderne beskrives bedst som misvisende information, der ukritisk spreder sig fra menneske til menneske ligesom dominobrikker, der vælter på stribe.
»Lige pludselig bliver det en selvforstærkende effekt, hvor alle tror på informationen, fordi alle andre tror på den,« siger Vincent F. Hendricks.
Læs også på Videnskab.dk: Demokrati er ikke et hurra-ord
For at finde en måde at forebygge den effekt, har Vincent F. Hendricks for nylig publiceret artiklen 'Infostorms', hvor han i fællesskab med adfærdsforskeren Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet og Rasmus K. Rendsvig, videnskabelig assistent på Københavns Universitet, forsøger at sætte en struktur på tre psykologiske fænomener:
- Informationskaskader, hvor personer ser på, hvordan andre opfører sig og derefter undertrykker deres personlige vurdering og træffer det samme valg som alle andre. Det er altså en situation, 'hvor alle gør noget, fordi alle andre gør det'.
- Pluralistisk ignorance, hvor et flertal afviser en norm personligt, men er overbevist om, at alle andre tror på normen, og derfor tør de ikke selv afvise den offentligt. Det kan også beskrives som 'alle tror, fordi de tror, at alle tror', og forskere fremhæver det tidligere Sovjetunionen og troen på kommunismen som et eksempel på dette.
- Attitudepolarisering, hvor to grupper diskuterer et emne og oplever at blive mere og mere ekstreme i deres tro på egen opfattelse. I stedet for at nærme sig en fælles grund, så bevæger de to grupper sig længere fra hinanden i en diskussion baseret på stadigt mere ekstreme argumenter, hvor man fuldstændig overhører modpartens indspark. Til sidst vil man bare'have ret, fordi de andre ikke kan have ret'.
De tre danske filosoffer har nærstuderer de psykologiske fænomener enkeltvis, fordi de mente at se en fælles forbindelse mellem dem, som måske kunne forklare, hvordan fænomenerne opstår og vigtigere endnu - hvordan de kan forhindres. Det kan du læse mere om i artiklen på Videnskab.dk.