Gammeldaws flæskesvær - med luft i

Se godt på billedet til højre, og forestil dig, at du selv står med posen i hånden. Føler du dig snydt eller irriteret, fordi der ikke er flere flæskesvær i posen?

Jesper Clement, der forsker i forbrugerreaktioner ved Copenhagen Business School, har et bud på, hvad en forbruger, som overvejer at lægge flæskesværene i indkøbskurven, tænker:

"Man kan se, hvor meget, der er i posen, men den kunne være halvt så stor. Det ser ud som om producenten har glemt at fylde det hele i. Når der mangler så meget, tænker man som forbruger, at der er noget galt."

Ifølge Jesper Clement er irritation en negativ faktor for god markedsføring.

"Man skal ikke sælge katten i sækken. Hvorfor skal vi slæbe så meget luft med hjem. Det er fuldstændig tåbeligt," siger han.

Teknologisk Institut: Posen er for stor

Ifølge Søren Østergaard, der er sektionsleder ved Teknologisk Institut, kan der imidlertid være en god grund til, at posen med flæskesvær indholder så meget luft og kun 100 gram flæskesvær:

"Det kan være, at det kræver for mange ressourcer, hvis den maskine, der pakker flæskesværene, skal stilles om til at pakke produkter i mindre poser. Derfor er det måske billigere at fortsætte med at pakke produktet i for store poser," siger han.

Søren Østergaard uddyber, at man ud fra stregkoden, som går hele vejen rundt om posen, kan se, at flæskesværene er pakket i Tyskland. Og "e-mærket" på forsiden af posen indikerer, at produktet er grundigt vejet efter.

Han fortæller, at producenten af et produkt - eller emballagen til produktet - skal leve op til nogle helt specielle krav. Disse krav findes i EU's såkaldte Emballagedirektiv.

Producenterne prioriterer sikkerheden

Ifølge EU's Emballagedirektiv skal produkter, der bliver produceret i et EU land, blandt andet have en så lille emballage som muligt og indeholde så få naturskadelige stoffer som muligt. Hvis reglerne for EU's emballagedirektiv ikke bliver overholdt, kan den, der er ansvarlig for emballagen risikere op til to års fængsel, uddyber Søren Østergaard.

Anne-Mette Lysemose Bendsen, der er civilingeniør i Miljøstyrelsen, fortæller, at virksomhederne er forpligtede til at sørge for, at emballagen er minimeret. Men produktets sikkerhed bliver prioriteret højere end en lille emballage:

"Producenterne skal lave emballagen så lille som muligt, men ikke så lille at produktet kan blive ødelagt. Emballagen skal først og fremmest beskytte produktet," siger hun.

OK Snacks: Vi kan ikke lave posen mindre

Preben Funth, der er fabrikschef hos OK Snacks, fortæller, at virksomheden er opmærksom på, hvor store poserne til flæskesvær er:

"Vi kan ikke minimere vores emballage mere, end vi gør. Vi er faktisk rigtig interesserede i at gøre den mindre, men så risikerer vi, at det går ud over vores produkt. Vores fremstillingsproces er automatiseret, så der kan komme flæskesvær i posens svejsning, hvis vi laver poserne mindre," siger Preben Funth og uddyber at flæskesvær er et naturprodukt, så derfor popper den forskelligt. Jo mere fedt, der er på flæskesværen, jo mere fylder den.

Ifølge Preben Funth bruger OK Snacks de gængse mærker inden for emballage. Han uddyber, at firmaet også har en plan for bortskaffelse af emballagen:

"Vores emballage lever helt bestemt op til EU's emballagedirektiv. Det har vores leverandører fra Tyskland helt styr på," siger han.

Forbrugeren søger oplevelser

Jesper Clement mener, at der er flere ting ved posen med flæskesvær, som kan gøre forbrugeren irriteret:

"For det første er der for lidt i posen, og farverne sender discount-signaler. Produktet virker underlødigt, og niveauet kan hæves," siger han.

Jesper Clement mener, at OK Snacks bruger for meget energi på at udvikle produktet, men glemmer forbrugeren. Derfor opfordrer han OK Snacks til at tænke mere på, hvordan forbrugeren oplever produktet:

"Indpakningen skal helt klart laves mere præsentabel. Måske med en historie om, hvor flæskesvær kommer fra - lige som mange pastaprodukter har. Forbrugerne er villige til at betale noget mere for at få flere oplevelser," siger han.