Kendt politiker stiller op i X Factor
I sit politiske liv har han fået tusindvis af stemmer - i næste uge behøver han kun to
Flere gange har en bred seerskare kunnet nikke genkendende til deltagere i X Factor.
Oftest fordi deltageren tidligere har været med i programmet eller lignende talent-programmer.
Når X Factor indledes fredag den 28. december går i luften præsenteres også et ansigt, der er kendt i helt andre relationer.
Kendt fra Christiansborg
Han kendes fra Christiansborg og for sit politiske virke.
Det drejer sig om Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, der dermed viser en noget anden side af sig selv end vi er vant til.
" Jeg har sunget i mange år. Så kom jeg på et tidspunkt til at stille mig op på en ølkasse, og så blev jeg valgt ind i Folketinget. Men det udelukker ikke, jeg stadig har en stor interesse for musikken", siger Kim Christiansen i programmet.
Store ambitioner
Og han har store ambitioner, når han stiller op med sin egen version af Sam Cookes soulklassiker "Bring It On Home".
"For mig vil det være rigtig stort at vinde X Factor. Den anerkendelse vil være prikken over i'et på min karriere" siger han.
Hvordan Kim Christiansen klarer sig - om han sendes videre i programmet - det kan du se på fredag den 28. december, når DR tager hul på sjette udgave af X Factor.