Karl Ove Knausgård: Svenskerne er vrede, hadefulde og bange

De seneste 13 år har den norske forfatter Karl Ove Knausgård boet i Sverige, hvor han både har stiftet familie og skrevet de bøger, som har gjort ham til en international berømthed.

Men i et debatindlæg i den svenske avis Dagens Nyheter skyder han med skarpt mod svenskerne, der igennem hele indlægget blot omtales som "kykloperne", der kendes fra græsk mytologi som kæmper med ét øje og tilsyneladende er et billede på svenskernes ageren i den offentlige debat.

"Landet er fyldt af velstand og butikkerne er fulde af varer, alle har, hvad de behøver og mere til. Alligevel er kykloperne ikke lykkelige. Mange af dem er vrede og opfyldte af had. Og mange af dem er bange. Jeg har boet her i 13 år og endnu har jeg ikke forstået, hvorfor der findes så meget had og frygt her," skriver han.

Karl Ove Knausgård mener, at svenskerne kun har blik for det, som "bør" være og dermed ikke vil forholde sig til virkeligeheden, som den er.

I samme forbindelse nævner han statsminister Stefan Löfven, som, i lighed med en række andre svenske politikere, har kaldt Sverigedemokraterne for nyfascister.

"I et hvilket som helst andet land ville man have anset det som en skandale, men ikke hos kykloperne, der er det en rimelig påstand. (...) Kykloperne tror, at deres billede af virkeligheden gælder for alle, og når det ikke stemmer nogle steder, som f.eks. i nabolandet Danmark, så bliver de vrede på danskerne," lyder det.

Alle, som siger noget, svenskerne ikke kan lide eller forstår, kan forvente at få kastet sten efter sig, og derfor tier alle de, der måtte være uenige med flertallet, argumenterer forfatteren.

På samme måder kan svenskerne ikke forholde sig til emner, der ikke er entydige som køn, indvandrere og litteratur, lyder det.

"Derfor er kykloperne aldrig så vrede, som når de taler om køn eller indvandring. Dette er ikke noget, som man kan være for eller imod, men alligevel er det det, de kræver, således at alt, der findes imellem kategorierne, alt det, som findes i grænseområderne, ikke bliver set eller talt om."

Knausgård er bedst kendt for sin selvbiografiske serie i seks bind, "Min Kamp", som udkom på dansk fra 2010-2012, men det sidste bind i serien endte som et 450 siders essay om Hitlers liv og levned, hvor Knausgård satte sit eget liv ved siden af Hitlers og på den måde sammenlignede sig selv med det ultimative symbol på ondskab.

Det fik en svensk avis til at sammenligne Knausgård med den norske massemorder Anders Breivik. Og forleden var det den svenske litteraturkritiker og feminist Ebba Witt-Brattström, som i et debatindlæg i samme avis kritiserede ham for at være litterær pædofil med henvisning til Knausgårds debutroman "Ude af verden" fra 1998, som beskriver en 26-årig lærer, der forelsker sig i sin 13-årige elev.

Forfatteren understreger, at det at skrive om en hændelse ikke er det samme som at forsvare den, men mener, at litteraturen skal være fri til at skrive om det, som er umoralsk og forkert. Men i Sverige er litteraturen netop ikke fri, lyder det.

"Hvad er litterær frihed? Eller, mere interessant, hvad er det modsatte? Det er at sige, hvordan litteraturen skal være. Det er at sige, hvordan litteraturen skal tænke. Det er at sige: Dette er galt tænkt, dette er forkert, det er ikke sådan, vi vil have det. Det kan du ikke gøre. Det kan du ikke sige (...) Det er kyklopernes litteratur," skriver Knausgård, som bemærker, hvor usynlige de svenske forfattere er i debatten.

"Hvad sker der med et samfund, som holder op med at forholde sig til det, som findes, men som det ikke vil have. Et samfund, som ikke ser sandhedne i øjnene, men ser væk. Som sætter "bør" over "er"."