Døden er den evige følgesvend
Robert Olsen har været forstander for Mændenes Hjem på Vesterbro i 18 år. Det har han skrevet en bog om.
Der er megen død på siderne i Robert Olsens nye bog, for de mennesker, han har arbejdet med det meste af sit voksenliv, har døden så tæt inde på livet, at det er en hverdagsrisiko.
»Det er folk, som er fattige, misbrugere, har personlige problemer, psykisk syge, marginaliserede, udenfor og på kanten af vores samfund. De er destruktive og misbrugende i en grad, så det er til fare for dem. Døden er med på arbejde. Tit.«
Da Robert Olsen han blev ansat som forstander på Mændenes Hjem, var klientellet hjemløse og drankere, så skiftede det i 1990’erne til heroinmisbrugere, og i dag er det kokain, som er det foretrukne stof blandt brugerne.
Daglig elendighed
Der skal både faglige og menneskelige redskaber til at håndtere de rigelige mængder daglig elendighed.
»Der skal man finde en rolle i forhold til at give omsorg. Være til stede og gøre konkrete ting, så folk kan få mad, et sted at sove, få behandling, så de kan finde ro. Den konkrete handling er utrolig vigtig. Og så respekten. Man skal signalere respekt for de folk, man møder, og deres livssituation, sige pænt godmorgen, når man møder dem i Istedgade. Og man skal selvfølgelig kunne håndtere at blive konfronteret med grænseoverskridende og voldsomme ting, man skal ikke tage tingene med hjem, men parkere dem professionelt,« siger han.