Gigantisk ubåd lokaliseret i Stillehavet
Den fundne ubåd blev bevidst sænket i 1946 og var blandt verdens største.
Dykkere fra Hawaii Undersea Research Laboratory lokaliserede allerede i august en længe eftersøgt japansk ubåd på bunden af Stillehavet, men først i går offentliggjorde forskerne det bemærkelsesværdige fund.
Den japanske ubåd, der da den var operationel var blandt verdens største ubåde, blev bevidst sænket af amerikanerne i 1946.
Kun nogle få moderne atom-ubåde overgår I-400 i størrelsen.
Den japanske ubåd blev lokaliseret på næsten 1 kilometers dybde ud for øen Oahu.
Bevidst sænket
Ubåden tilhører Sen Toku-klassen og har typebetegnelsen I-400 blev erobret af amerikanerne ud for Hawaiis kyst og bevidst sænket, men har ikke før nu været lokaliseret på havbunden.
Den enorme ubåd var længere end en fodboldbane og den blev primært brugt som transporter for fly.
Den kunne rumme tre ganske små bombefly og var bygget, så den meget hurtigt kunne nå overfladen, sende et fly af sted og derefter lige så hurtigt dykke igen inden fjenden opdagede den.
SE VIDEO: Optagelser af den sunkne ubåd.
Japanerne byggede blot tre ubåde af denne type.
I forbindelse med lokaliseringen af den aktuelle ubåd, meddeler Hawaii Undersea Research Laboratory, at man ikke havde ventet at finde den, hvor man faktisk fandt den.
Al tidligere research pegede på, at den befandt sig langt længere fra kysten.
Russerne ville ombord
Mod slutningen af Anden Verdenskrig erobrede amerikanerne fem japanske ubåde og en af disse var ubåden, der nu er fundet ved Hawaii.
De blev alle bragt til Pearl Harbour. I henhold til de traktater, der afsluttede Anden Verdenskrig krævede Sovjet adgang til I-400, men det var USA ikke interesseret i.
I stedet sænkede de ubådene ud for Oahu og meddelte omverdenen, at man ikke vidste nøjagtig, hvor de var blevet snket.
Udover I-400 har man nu fundet fire af de fem ubåde, der blev sænket.