*

Film & tv

DSB udskyder nedrivning af Olsen-Bandens Gule Palæ

DSB forærer nedlagt kommandopost til Olsen-Banden-fanklub, som selv må fjerne den inden for et år.

Foto: Nordisk Film

Olsen-Bandens såkaldte Gule Palæ ved Enghavevej nær Vestre Fængsel i København får alligevel mulighed for at blive bevaret.

Den gamle kommandopost, der spillede en vigtig rolle i "Olsen Banden på sporet " i 1975, har opnået stor affektionsværdi for mange fans af Olsen-Banden-filmene, og de fik derfor et chok, da det kom frem, at DSB vil rive det nedlagt kontroltårn ned.

Men nu oplyser DSB, at man har givet bygningen til Olsen-Banden-fanklubben med den betingelse, at bygningen skal være fjernet fra grunden inden et år.

Bygningen på godsbaneterrænet var engang en kommandopost, men blev for over fire år siden lukket og stod derfor til nedrivning. Men den beslutning bliver nu udskudt et år, hvor Olsen-Banden-fanklubben får mulighed for at finde en anden løsning, så bygningen kan flyttes.

- Vi skal ikke bruge bygningen til noget, så Olsen-Banden-fanklubben har nu et år til at finde de midler, det koster at fjerne kommandoposten og finde et egnet sted at placere den, siger Kåre Stig Nielsen, der er teamleder i Banedanmark.

Bygningens indre er meget forfaldent, men selve bygning er ifølge DSB i god stand, og det burde derfor være muligt at flytte den.

- Vi vurderer, at bygningen relativt let kan deles op i sektioner og løftes væk ved hjælp af en kran, siger Kåre Stig Nielsen.

Det var blandt andet fra den gamle kommandopost, at Børge sørgede for, at Olsen-Banden kunne slippe af sted med en masse guldbarrer. Det er også her, at Egon kortsluttede en sikringskasse, så lyssignalerne lyste rødt i kommandoposten og skabte kaos på banenettet.

Scenerne fra kommandopostens indre blev filmet i et studie, men kommandopostens ydre blev brugt.

I oktober oplyste DSB's pressevagt til BT, at der i stedet for Det Gule Palæ skal være personalebygninger.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Førsteårsstuderende i statskundskab: Da grædekællingerne og tøsedrengene sagde ja til uddannelse

Frederikke Lemche, førsteårsstuderende i statskundskab, Gammeltoftsgade 18, København K
Det kan ikke passe, at hver gang vi unge siger stop af reel frygt eller uenighed, mødes vi med kommentarer om flæberi, manglende modenhed, manglende livsrealitet eller sågar forkælethed.
Annonce
Annonce
Film & TV

Polen 1990: Kvinder for nedadgående

Polen 1990: Kommunismen er kaput, et nyt samfundssystem på vej. Modsætningen mellem gammelt og nyt afspejles i fire kvinders skæbner. Men de aftegnes lovligt skematisk i en film, der i høj grad lever i kraft af fotografens indsats.
Annonce
På den anden side

Kulturredaktøren: Lad os håbe, de liberale bukser holder

Palle Weis, kulturredaktør.
DR skal slankes, TV2 sælges, og fred med det, men der er andre tiltag i regeringens medietiltag, der er knap så lovende.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her