Van Gogh-malerier risikerer at krympe

Metoden er brugt siden 1960'erne og kendes som "dublerings-teknikken". Men det viser sig, at den gode mening kan være direkte skadelig for en række verdensberømte malerier.

Vokser luftfugtigheden til mere end 65 pct., er malerierne i fare.

Opdagelsen er gjort af Celil Krarup Andersen, en dansk ph.d-studerende, som igennem flere forsøg har påvist, at malerier krymper mere efter en voksbehandling, end hvis de blot hænger uberørt på væggen.

Skulle beskytte imod fugt

Især malerier af van Gogh, Rembrandt og danske guldmalere er behandlet med teknikken, hvor et ekstra lærred fastgøres på bagsiden med voks og harpiks.

Når malerierne krymper, presses farvelagene sammen og risikerer at skalle af eller blive varigt deformerede.

Teknikken blev opfundet for at beskytte malerier imod fugt, når de blev udlånt, og den er efterhånden meget udbredt. Men det viser sig altså, at fugten pludselig bliver et større problem, når malerier er behandlet, end hvis de ikke var.

Udsat ved udlån

Risikoen er ikke stor for skader på vestlige museer, hvor luftfugtigheden holdes på 50 pct. Men svigter klimaanlægget, kommer der oversvømmelser, eller lånes malerierne ud til museer uden de samme regler, så er malerierne mere udsatte.

Statens Museum for Kunst har oplevet, at voks-dublerede malerier, der blev sendt retur fra lån, ofte havde skader på sig. Ingen kunne forklare hvorfor, før Celil Krarup Andersen besluttede sig for at undersøge tendensen.

"Voks-harpiks-metoden blev i langt mindre grad anvendt op gennem 1970-erne bl.a. fordi man på dette tidspunkt opdagede, at den kunne have indflydelse på mørkning af farverne i malerierne. Men følsomheden over for klimaforhold er en helt ny faktor, som den internationale museumsverden må forholde sig til,” forklarer hun selv.

Resultatet har skabt røre internationalt, og der er allerede nu stor efterspørgsel på hendes forskning.

Celil Krarup Andersen forsvarer tirsdag kl. 13 sin ph.d.-afhandling.