*

Kultur

Er Banksy en midaldrende, britisk mand?

Et nyt britisk studie har forsøgt at påvise street-art kunstneren Banksys sande identitet, og meget peger på en midaldrende mand fra London.

Et værk på en mur i Israel af den hidtil uidentificerbare kunstner Banksy. AP Photo/Mohammed Ballas

Ved hjælp af matematik, kriminologi og geografi har en gruppe britiske forskere fra Queen Mary University i London forsøgt at finde street-art kunstneren Banksys sande identitet.

Forskningen peger på den midaldrende kunstner Robin Cunningham fra London, der allerede i 2008 blev udråbt af det britiske tabloid medie Daily Mail til at være Banksy.

Det skriver The Guardian.

Indtil videre har hovedpersonen selv dog ikke kommenteret på sagen, men forskerne fra Queen Mary har altså fundet resultater, der kan understøtte, at Robin Cunningham skulle stå bag aliaset.

Forskerne har bl.a. brugt en model inden for kriminologiens verden, der analyserer de steder, Banksy har opført gade-kunst med bopæle på mulige personer, man mistænker for at være ham.

»Vores analyse fremhæver de områder, som vi associerer med en prominent kandidat - altså hans hjem, - hvilket understøtter, at han kan være Banksy,« står der blandt andet i studiet med henvisning til Robin Cunningham.

Gadekunst solgt for millioner

Banksy er blevet kendt verden over for sine politiske, humoristiske og provokerende kunstværker, der ofte sætter fokus på den moderne verdens problemer:

Jesus på korset med julegaver og shoppingposer hængende fra armene.

Jesus på korset med julegaver og shoppingposer hængende fra armene. Børn malet på den mur, der adskiller Vestbredden fra Israel. En fredsdue med en bombevest og en pistol rettet mod sig.

I byen Cheltenham der huser den britiske pendant til NSA, har Banksy været på spil omkring en telefonboks, hvor han har malet tre agenter i trenchcoat med solbriller og antenner som lytteudstyr.

Medlem af forskerholdet Steve Le Comber har fortalt BBC, at det ville overraske ham, hvis det ikke var Cunningham, der stod bag værkerne.

»Selv uden vores analyse ville det overraske mig. Men det er interessant, at analysen tilfører yderligere belæg,« udtalte han.

Hvem pokker er denne mand egentlig?

Forskningen kan også være nyttig for andre end dem, der blot er nysgerrige efter Banksys identitet.

I det fulde studie, der er udgivet af the Journal of Spatial Science, skriver forskerne:

»Mere bredt kan disse resultater også understøtte tidligere påstande om, at mindre terror-relaterede handlinger, som f.eks. graffiti, kan bruges til at hjælpe med at lokalisere terroristerne, før mere alvorlige handlinger finder sted, og det er et fascinerende eksempel på, at vores brug af modellen kan bruges på mere komplekse problemer i den virkelige verden.«

Det betyder altså, at hvis en terrorist maler graffiti, der opfordrer til terror, vil man måske i fremtiden kunne benytte modellen til at kortlægge hans bopæl.

Verdensberømt kunstner fanget på overvågningskamera

Ifølge mediet Bloomberg Business kan en afsløring af Banksys identitet føre til højere priser på hans allerede meget eftertragtede værker.

Grundlæggeren af Julien's Auctions, Darren Julien, har udtalt til mediet, at priserne vil skyde i vejret, hvis Banksys identitet kan blive bekræftet.

»Når vi kigger tilbage på det her, så vil de værker, han lavede, da han stadig ikke var blevet opdaget, være nogle af de mest værdifulde,« tilføjer han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Kultur
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her