Fortsæt til indhold
Kultur

Radiospøgen, der kostede liv, får alvorlige konsekvenser

Radiostation står til stor bøde og risikerer at miste sendetilladelsen efter grov spøg med det britiske kongehus.

De smurte et ekstra tykt lag på deres påtagede britiske accent, da de den 4. december 2012 ringede til King Edward VIIs Hospital i London og præsenterede sig som den britiske dronning Elizabeth og prins Philip.

Og for at sætte trumf på, så fik de nogle af dem, der sad omkring dem, om at gø som kongelige hunde.

Receptionen på hospitalet var lukket, hvorfor telefonen blev taget af sygeplejersken Jacintha Saldanha.

Mel Greig og Micahel Christian udgav sig i december 2012 for at være dronning Elizabeth og prins Philip.

Hun følte sig overbevist om, at hun talte med dronningen og prinsen, der ville høre nyt om Kate Middleton, der var indlagt på hospitalet på grund af mindre komplikationer i forbindelse med sin gravidtet.

Hvis du læser med fra mobil enhed så klik her for at se billeder.

Så overbevist, at hun uden videre stillede om til den sygeplejerske, der havde ansvaret for Hertuginden af Cambridge.

Ingen af de to var på det tidspunkt klar over, at det i virkeligheden var radioværterne Mel Greig og Michael Christian fra Radio 2Day FM i Sydney i Australien, der ringede op.

De havde heller ingen anelse om, at deres samtaler med radioværterne blev sendt direkte ud i æteren til de australske lyttere.

Et par dage efter blev den usædvanlige radiospøg afsløret af britiske medier, og der rejste sig et ramaskrig i England, hvor man fandt Creig og Christians opførsel utilstedelig.

Den 6. december forlod Kate Middleton og prins William hospitalet. Senere samme dag hængte sygeplejersken Jacintha Saldanha sig. Knust over, at hun var hoppet på radioværternes spøg. Hun blev fundet dagen efter på sit værelse, der lå i tilknytning til hospitalet.

Men vreden blev brat afløst af sorg og medfølelse, da det den 7. december om formiddagen blev meddelt, at sygeplejersken Jacintha Saldanha havde hængt sig selv på sit værelse. Knust over, at hun ikke havde gennemskuet de to australske radioværters spøg.

Men i februar 2013 besluttede den australske anklagemyndighed, at der ikke kunne rejses tiltale for manddrab mod de to radioværter.

Værterne undskyldte brødebetyngede og især Mel Greig var ekstremt påvirket af sagen, der fik så tragiske konsekvenser. Og det er hun, der for længst har fortladt radiostationen i Sydney, stadig.

Sagen blev grundigt efterforsket af britisk og australsk politi, og spørgsmålet om ansvar og mulige sanktioner har lige siden kørt ved diverse retsinstanser.

Saldanhas selvmord rystede både England og resten af verden og satte gang i en heftig debat om mediernes optræden.

Hvad angår Saldanhas selvmord mente man, at radiospøgen var den udløsende faktor, men at hun tidligere havde haft svære mentale problemer. Derfor kunne værterne eller radiostationen ikke gøres ansvarlige for hendes død. Og man mente i øvrigt, at hun på hospitalet efter episoden havde fået den nødvendige omsorg fra ledelse og kolleger.

Senest har australsk højesteret i denne uge truffet en afgørelse i sagen og den kan enten betyde, at den australske radiostation idømmes en stor bøde, eller at den får inddraget sendetilladelsen.

Sagens kerne er, at radiostationen - uden at orientere de to sygeplejersker - udsendte telefonsamtalerne direkte.

Jacintha Saldanha blev under overværelse af flere tusinde nogle dage senere begravet i sit fødeland Indien.

I første omgang fandt Australian Communications and Media Authority (ACMA), at radiostationen groft havde tilsidesat reglerne for god radioskik og mente, at stationen stod til en bøde og fratagelse af sendetilladelsen.

Dette førte til at radiostationen sagsøgte ACMA ved underretten. Blandt andet ud fra en holdning om, at ACMA ikke har bemyndigelse til at idømme bøder eller inddrage sendetilladelser.

Underetten gav radiostationen medhold, men ACMA indbragte straks sagen for højesteret, der valgte at stadfæste ACMAs oprindelige afgørelse.

ACMA har ikke meddelt, hvornår nævnet forventer at være klar med en afgørelse.