Fortsæt til indhold
Kultur

X Factor: Deltagernes kvantespring

DR har lavet ny præmie-pakke til vinderen - i aften farvel til Lickety-Split

X Factor 14. februar

I aften talte seerne for første gang i denne X Faxtor-sæson, og efter pausen var det Lickety-Split og Pernille Nordtorp der røg i farezonen med færrest stemmer.

Og det blev Lickety Split, der trak det korteste strå, da de tre dommere havde det sidste ord at skulle have sagt.

Thomas Blachman:

"Du er god, Pernille. Men jeg peger helt klart på Lickety Split og sender dig hjem."

Remee, der er mentor for Pernille Nordtorp:

"Det er hårdt at se jer stå her nu. I der har kæmpet så meget for at nå her, og synd hvis du skulle forlade showet, så jeg sender Lickety-Spilt hjem."

Lina Rafn, der skulle afgøre det, skamroste Lickety Split, men sendte dem alligevel hjem.

Og dermed overlevede Pernille Nordtorp.

Ikke vist nok

Det var selvsagt en skuffet duo, der måtte erkende sit nederlag, men Lickety-Split havde en slags forklaring på, hvorfor seerne ikke bakkede op omkring dem:

"Vi er simpelthen ikke blevet vist nok på tv. Folk har stemt på dem, de har set meget i fjernsynet og kender godt. Seerne har ikke givet os en chance!", sagde de efter udsendelsen til DR Online.

Stor udvikling

Som tidligere år, er det - når det første X Factor-liveshow går over skærmen - generelt en fornøjelse, at opleve hvor meget deltagerne har udviklet sig i de mange uger, der er gået siden vi i fredags slap de båndede programmer.

Pernille Nordtorp åbnede sæsonens første live-show med Lana Del Reys "Blue Jeans"

Således også Pernille Nordtorp, der havde taget et kvantespring, da hun på første live-aften ligesom de øvrige skulle synge en sang, som sagde et eller andet særligt om hende som person.

Den sang hun søgte at gøre til sin var Lana Del Reys "Blue Jeans".

Og det samme havde duoen Lickety-Split, der havde fundet den selvsikkerhed, der har været savnet i de indledende runder.

Og den fandt de i Naughty Boy's "La la la".

Om duoen mente Remee:

"Meget charmerende. I ligner på ingen måde noget, der kommet ud af Blachman..."

Mathias Chrøis - var en anelse usikker.

Tredje deltager på scenen var en alvorlig Mathias Chrøis, der i aften viste en anden og langt dybere side af sit talent end i tidligere programmer.

Og det gjorde han med den dybe "Sig det" (De dødelige).

Remee om Mathias:

"Dine sange bør fremover indeholde mere af den charme som du har."

Ikke en stærk stemme

Blachman mente ikke, at han stemme var stærk nok.

Lina Rafn erkendte, at der i begyndelsen af sangen glippede nogle ord, men lovede at de ville gøre det bedre i næste uge - hvis de gik så langt.

Herefter stod den på ManBand - som Blachman erkendte, at han i starten ikke kunne fordrage. men at tiden havde rettet op på det.

Følsomt mandeband

Og det var en følsomt mande-band, der croonede sig igennem Flaming Lips "Do you Realize".

Og den fremførelse glædede de tre dommere.

Deltageren Fie Winther, der ligesom de øvrige deltagere var vokset betydeligt, prøvede kræfter med "Nightcall" (Kavinsky/London Grammar)

Det irriterede Blachman, at hun virkede både usikker og sang falsk.

Remee mente, at hun "naglede sangen perfekt".

Nu håber jeg, at Danmark kan se, hvorfor jeg valgte dig", sagde en begejstret Lina Rafn.

Stadig storfavorit?

Herefter entrede Lucy Mardou, der efter manges mening er øjeblikkets storfavorit til at vende X Factor 2014, scenen, hvor hun fremførte Lalehs "Coulors".

Men en sikkerhed og suverænitet, der fik både dommere og publikum op på mærkerne.

"Du gør saft susemig indtryk. Hold kæft, hvor er du vild," mente Lina Rafn.

"Der er nogen der kan og der er dem der ikke kan. Hold kæft, hvor er det godt gået," tilføjede Blachman.

Hendes mentor - Remee - var ikke uden grund yderst tilfreds - mon ikke Lucy Mardou bevarer favorit-værdigheden ?

Anthony og Jasmin vakte begejstring hos alle tre dommere med deres udgave af Oscar Brown Jr's "Brother, where are you".

"Unge mennesker skal underholde ældre mennesker. Og det har i gjort. Det var en perle."

Ældste deltager

Efter den unge duo entrede showets ældste deltager - 50-årige Steffen Gilmartin - scenen, hvorfra han med sin særegne stemme leverede en indfølt tolkning af Bo Evers' "Fred".

"Fin sang. Fin stemme. Men sangen var for ung til dig", mente Blachman, der erkendte at han kæmpede lidt med identiteten.

"Du fuckede op i teksten, men jeg håber at seerne kan tilgive dig," sagde Remee inden aftenens sidste solist kom på scenen: 16-årige Henriette Haubjerg.

Hun havde fået Röyksopp's "Running to the Sea".

Den ældste X Factor-deltager 50-årige Steffen Gilmartin.

Remee: "Simpelthen bare så charmerende."

Blachman: "Du er helt vidunderlig."

Rafn: "Du er SÅ sej. Du kunne måske have gjort det 20 pct. bedre, men det er altså første gang du står her."

Ændret pakke til vinderen

Tidligere år har den "gulerod" X Factor-deltagerne har jagtet været en pladekontrakt inkl. studietid og andet.

Det har DR ændret noget på i år, hvor første-præmien dels er en EP, der udgives i digitalt format og dertil et 10 ugers intensivt træningsforløb ledet af en række professionelle fra musikbranchen.

Stjerne-produceren John Shanks skal producere vinderens EP, der alene udkommer digitalt

EPen skal produceres af ingen ringere end John Shanks, der tidligere har arbejdet sammen med navne som Miley Cyrus. Take That. Bon Jovi. Sheryl Crow og Celine Dion.

Rasmus Ladefoged, der er underholdningsredaktør i DR, har svært ved at skjule sin begejstring over at have fået Shanks med ombord:

"Det er stort"

”Det er rigtig stort, at vi har fået fingrene i en producer af den kaliber. Hans cv taler jo for sig selv, og vi kunne ikke have drømt om et større eller bedre navn.

Når EP’en samtidig kombineres med et 10 ugers kreativt forløb, er vi med til at sikre vinderen et stærkt fodfæste fremover.

Vi vil gerne sikre vedkommende en solid og bæredygtig karriere, og med dette års præmie er oddsene herfor fordoblet mange gange.”

ORDET ER DIT

Var det den rigtige, der blev sendt hjem?

Har du en generel holdning til årets X Factor, formatet, deltagerne, dommerne?