Er den politiske korrekthed gået over gevind?

WASHINGTON

Kan F. Scott Fitzgeralds klassiker ”The Great Gatsby” udløse paniske reaktioner? Er Chinua Achebes bog ”Alt falder fra hinanden” i stand til at fremkalde krigstraumer, og kan læsningen af Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway” føre til selvmord?

Og hvad med den græske mytologi og Ovids beskrivelser af voldtægten af Proserpine? Har vi ikke brug for et ytringspoliti eller i det mindste en hotline til klager, når vi føler os krænket, eller kan problemet klares med advarsler på problematiske tekster, som det kendes fra biograffilm?

Studerende på universiteter tværs over USA kræver i stigende grad at blive beskyttet mod ord, som kan virke krænkende. De kræver såkaldte ”triggeradvarsler”, så de før forelæsninger nøjagtigt ved, om den foreslåede litteratur har traumatisk indhold.

Stadig flere universiteter opretter ”safe zones”, særlige lokaler, hvor særligt sårbare elever, der har været udsat for f.eks. homofobi, hadefulde udfald eller seksuelle overgreb, kan gå hen for at tale om det eller blive skånet mod aggressioner.

Endelig er mange universiteter kommet elever i møde ved at indføre regler for god tone, der forbyder eller registrerer såkaldte mikroaggressioner. Det kan være nedladende ord, som henviser til køn eller etnisk oprindelse.

Denne avancerede form for politisk korrekthed er i færd med at kvæle debatten og er i sidste ende en trussel mod demokratiet, mener organisationen FIRE (The Foundation for Individual Rights in Education). FIRE’s 30 ansatte i hovedstaden Washington forsøger med en vis succes at bekæmpe den nye tendens med retssager og udstilling i medierne. Organisationens leder, Greg Lukianoff, opfatter reglerne som en ny glidebane mod censur efter 1980’ernes bølge af politisk korrekthed.

FIRE anslår, at 55 pct. af USA’s universiteter i dag direkte bryder forfatningens garanti om ytringsfrihed. Tallet har været højere tidligere, men de nye begrænsninger virker som et ekstra lag af selvcensur, der ikke nødvendigvis er direkte lovstridigt, men som fører til samme resultat.

»Vores universiteter burde lære de studerende den nødvendige disciplin til at nyde fordelene ved at leve i et pluralistisk samfund. Men som det ser ud nu, lærer de en hel generation af unge, hvordan de skal frygte ytringsfriheden uden tanke for de utilsigtede konsekvenser.«

Tilhængere af den politiske korrekthed argumenterer med, at der er god grund til at beskytte elever fra marginaliserede grupper som etniske mindretal eller elever, der har oplevet traumatiske hændelser som seksuelle overgreb.

»Det er interessant, at man bringer ytringsfriheden op, når det handler om at få folk til at tænke sig om, før de opfører sig som røvhuller og skader nogen. Det er paradoksalt, fordi marginaliserede grupper altid har oplevet, at deres ytringsfrihed er begrænset,« siger den 19-årige Angela Pradhan, der skabte debat ved på Ithaca College i staten New York at foreslå at registrere og dokumentere mikroaggressioner i håb om at ændre folks holdninger og skabe større rummelighed.