Fortsæt til indhold
USA

Kerry advarer om mulige droneangreb i Irak

Den amerikanske udenrigsminister siger, at et samarbejde mellem USA og Iran om Irak er en mulighed.

/ritzau/AFP

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, siger, at han er åben over for at samarbejde med Iran, der er USA's traditionelle fjende, om Irak, og han advarer samtidig om, at droneangreb er en mulighed for at stoppe de militantes fremmarch i dele af det nordlige Irak.

- Jeg udelukker intet, som kan være konstruktivt, siger Kerry til Yahoo News, efter at han blev spurgt om et muligt samarbejde mellem USA og Iran, der er allieret med den shiamuslimsk-ledede regering i Bagdad under ledelse af premierminister Nuri al-Maliki.

Kerry siger også, at præsident Barack Obama er i gang med omhyggeligt at undersøge hver eneste mulighed for at få stoppet jihadisterne - også droneangreb.