Spændinger mellem Israel og Syrien
Det israelske militær afviste tirsdag en rapport fra Syrien om, at et israelsk militær køretøj blev ødelagt af syriske soldater, efter at det skulle have være inde på syrisk territorium i Golanhøjderne.
- Vores væbnede styrker har ødelagt et israelsk militærkøretøj med alt, hvad der var i det. Det havde krydset linjen ind til det syriske territorium, siger det syriske militær i en erklæring.
En talskvinde for Israels militær sagde imidlertid, at et af Israels militære køretøjer blev beskadiget af skud fra Syrien, men at ingen israelske soldater kom noget til ved episoden.
Israelske soldater skød igen mod de syriske stillinger.