Kampusch om livet i frihed: »Samfundet blev mit andet fængsel«

I otte lange år blev østrigske Natascha Kampusch holdt indespærret af sin kidnapper Wolfgang Priklopil, inden hun i 2006 lykkedes med at undslippe sit fængsel, der var indrettet i mandens kælder.

Men hendes lykke var ikke ubetinget gjort, selvom hun fik sin frihed. I årene efter har hun nemlig haft svært ved at finde sig til rette i samfundet igen. Det fortæller hun nu i et interview med det østrigske medie Der Kurier.

»Mediecirkusset gik i gang, efter jeg lykkedes med at undslippe, og det har helt sikkert indskrænket mig på mange måder. Jeg følte mig ikke sikker og beskyttet. På den måde blev samfundet mit andet fængsel,« siger Natascha Kampusch.

Hun var blot 10 år, da den arbejdsløse teleingeniør, Wolfgang Priklopil, i 1998 tvang hende ind i sin varevogn og kørte sin vej. I tiden efter blev hun eftersøgt massivt, men det lykkedes altså ikke at finde hende, inden hun selv undslap fangenskabet otte år senere.

Interviewet med Der Kurier er kommet i stand, fordi Natascha Kampusch snart udgiver en ny bog om sit liv efter fangenskabet. Ifølge hende selv er den nye bog en måde, hvorpå hun kan lægge de seneste 10 år bag sig.

Hun har før udgivet en bog om tiden under sit fangenskab, men selvom den blev vel modtaget af mange og blev en bestseller, bragte den ikke udelukkende positive oplevelser med sig.

»Gamle damer kom ind i mellem op til mig og forsøgte at slå mig eller kalde mig løgner eller hore,« har Kampusch fortalt til østrigsk tv ifølge AFP.

Hun har for nyligt også haft dårlige oplevelser med en anden bog, der handler om hendes tid som indespærret. Den tyske journalist og tidligere politi-efterforsker, Peter Reichard, har nemlig for nylig udgivet en bog, der indeholder detaljer om hendes fangenskab, som hun ikke selv har villet fortælle om. En domstol endte dog med dømme til Peter Reichards fordel ved en retssag.

Selvom Natascha Kampusch altså nu vil lægge de første år i friheden bag sig, har hun ikke forhåbninger om, at hun dermed kan leve et liv som alle andre.

»Det såkaldt normale liv findes ikke (for mig), der er kun retningslinjer. Mit liv er ekstraordinært, og det er sådan, jeg må leve det,« siger hun.

I Natatscha Kampusch' liv er der dog ét spørgsmål, der melder sig for fremtiden. Nemlig hvad der skal ske med det hus, hun blev holdt fanget i.

Wolfgang Priklopils mor valgte nemlig for nogle år tilbage at overdrage huset til hende. Sidenhen har hun besøgt det en gang imellem, men endnu ikke truffet en beslutning om hvad der skal ske med det - i hvert ikke én hun ønsker at dele.

»Det vil jeg sige, når det rigtige tidspunk kommer,« fortæller hun.