Schweizer-kors blev til hagekors: Nazikortet trukket i valgkamp

»Det hvide hagekors på rød baggrund, som mandag blev fjernet fra e-tavler på banegården i Zürich og tirsdag på banegården i Genf, har såret kundernes følelser dybt og bagatelliserer deres personlige fortid.«

Sådan lød det onsdag på Schweiz' statsbaners (SBB) hjemmeside.

Dermed blev SBB blandet ind i den aktuelle valgkamp i Schweiz, som søndag går til folkeafstemning om et forslag, som vil gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge - også for mindre forseelser.

Den omstridte plakat viser det schweiziske flag med et kors, der er blevet omformet til et hagekors.

Overskriften på plakaten, som er udformet af den britisk-schweiziske reklamemand Parvez Sheik Fareed, er et nej til forskelsbehandling og under hagekorset står:

»1933: Tyskland, 1948: Sydafrika, 2016: Schweiz,« med henvisning til Nazityskland og apartheidregimet i Sydafrika.

Selv modstandere af lovforslaget mener dog, at budskabet går for vidt, og da lederen af det borgerlige parti BDP, Martin Landolt, for nylig delte plakaten på de sociale medier, blev han voldsomt kritiseret også af sine egne.

»Jeg vil ikke forholde mig tavs, og jeg vil ikke have, at jeg en dag skal forklare mine børnebørn, hvorfor jeg ikke sagde noget,« forklarede Landolt til avisen Tagesanzeiger.

Meningsmålingerne har længe vist et flertal for forslaget, men i den seneste måling har noget rykket sig. Således siger 56 pct. af schweizerne nu nej til at skærpe reglerne.

Forslaget er stærkt kontroversielt og ifølge nogle er det så detaljeret, at det gør folket til lovgivere i strid med demokratiets tredeling af magten.

Så sent som i 2010 gik schweizerne til folkeafstemning om indførelsen af en lov, der gør det muligt at udvise udlændinge, hvis de bliver dømt for alvorlige forbrydelser.

52,3 pct. af schweizerne stemte for loven, men ifølge Schweizisk Folkeparti SVP, er den alt for slap, og partiet har derfor foreslået det såkaldte Durchsetzungsinitiativ, som skærper lovgivningen.

Således har man føjet en lang række yderligere lovovertrædelser til listen over de forseelser, som fører til deportering.

Det betyder, at også mindre alvorlige forbrydelser som tyveri og hastighedsovertrædelse kan give en billet ud af landet, hvis man bryder loven to gange inden for 10 år.

Når det gælder tungere forbrydelser, er det direkte ud af landet, når straffen er udstået. Det nye forslag indebærer, at den dømte mister retten til at anke sin sag, ligesom man vil fjerne en klausul, som giver domstolene mulighed for at afvise en deportering, hvis særlige forhold taler for det.

Loven vil efter alt at dømme gælde alle, der ikke har schweizisk pas, selv om de er født i landet.

Det forventes, at de nye regler kan føre til udvisningen af 10.000 udlændinge om året, mod 4.000 efter indførelsen af den nuværende deporteringslov.