*

Europa

EU til Østrig: Jeres nye flygtningekvoter er ulovlige

Østrigs kansler står fast på beslutning om at sætte et dagligt loft for antallet af asylansøgere.

Østrigske planer om at lave et loft over, hvor mange flygtninge og migranter, som landet vil modtage, er i strid med europæisk lovgivning, lyder det fra EU-kommissær. Arkivfoto: Ronald Zak/AP

Den østrigske regering står fast på sin kontroversielle beslutning om at sætte et dagligt og et årligt loft for, hvor mange asylansøgere landet vil acceptere.

Det siger den østrigske kansler, Werner Faymann, torsdag ved ankomsten til EU-topmødet i Bruxelles.

- Politisk står vi fast. Sverige og Tyskland må tale for sig selv, men det er umuligt for Østrig at tage imod alle Europas asylansøgere. Efter 100.000 flygtninge kan vi ikke sige til det østrigske folk, at tingene bare kører videre, siger Faymann.

Hans udtalelse kommer, efter at EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, har skrevet til den østrigske regering, at kvoteplanen er ulovlig.

- En sådan politik vil være klart uforenelig med Østrigs forpligtelser i henhold til både europæisk lovgivning og folkeretten. Østrig er forpligtet til at acceptere enhver asylansøgning, der måtte blive afleveret inden for eller ved landets grænser, skriver kommissæren.

Minister: Der bliver en timebaseret kvote, og når den er nået, stopper vi med at lukke folk ind

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger uden direkte at kommentere fornuften i det østrigske forslag, at han glæder sig over "den stadig større realisme" i flygtningedebatten.

Og han advarer om, at "landene søger deres egne løsninger", hvis ikke Europa snart finder nogle ordentlige svar.

Kommissær Avramopoulos udtrykker i sit brev til Østrig også bekymring over en anden del af de nye østrigske regler. Det handler om, at Østrig vil sætte et dagligt loft for, hvor mange mennesker der får lov til at rejse igennem landet for at søge asyl i et andet land. Det tal skal være 3200.

- Et ønske om at rejse gennem ét EU-medlemsland for at søge om asyl i et andet medlemsland er ikke en acceptabel begrundelse for at lade folk rejse ind, skriver Avramopoulos.

Østrigs kansler: Berlin vil følge Wien

I brevet understreger han, at der gælder klare regler på området.

- Personer med behov for international beskyttelse skal i princippet søge om asyl og blive i det første "sikre" land, de når til. Folk, der søger om international beskyttelse, kan ikke frit rejse videre til det land, de selv måtte ønske, skriver Avramopoulos.

På EU-topmødet, der begynder torsdag eftermiddag i Bruxelles, skal de europæiske stats- og regeringschefer blandt andet tale om de fælles udfordringer med at håndtere de mange flygtninge og migranter, der for tiden søger mod Europa.

Det er som udgangspunkt kun meningen, at landene skal gøre status over de tiltag, de allerede er enige om. Men blandt andet den østrigske lovstramning ventes at sætte mere gang i debatten om solidaritet på tværs af EU's grænser.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Fotograf afslører verdens farligste skolevej

Kinesiske landsbybørn kravler på stiger og klippesider for at komme i skole. Obama kom, så og sagde ikke undskyld i Hiroshima. Regeringen beroliger: Økonomien har det fint. Amerikanske soldater hjælper i offensiv mod IS i Syrien.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her