*

Europa

Politiet i Köln advarede betjente om »nafrier« før nytårsnat

Interne dokumenter fra politiet i Köln viser, at betjente blev advaret mod unge, kriminelle nordafrikanere før overgrebene i Köln nytårsnat.

Siden overgrebene i Køln er det kommet frem, at også kvinder i de to tyske byer Hamborg og Stuttgart blev udsat for overgreb nytårsaften. Foto: AP/Markus Boehm

Når politiet i den tyske by Köln skal kontrollere identiteten eller anholde unge, kriminelle nordafrikanere, må de ikke nærme sig dem alene.

Betjentene skal i stedet gå i grupper af minimum to og gerne flere, fordi de kriminelle nordafrikanere vurderes til at være »ekstremt aggressive« og farlige.

Det fremgår af interne dokument fra det tyske politi i Köln, som den lokale tyske avis Kölner Stadt-Anzeiger er kommet i besiddelse af.

Flere europæiske byer ramt af nytårsovergreb

Arbejdspapirerne er ifølge avisen udarbejdet før nytårsaften, hvor en lang række kvinder i bl.a. Köln blev udsat for både seksuelle overgreb og røverier af op mod 1.000 gerningsmænd.

Vidner har tidligere forklaret, at en stor del af gerningsmændene bag overgrebene var af nordafrikansk og arabisk udseende, og ifølge den tyske avis er størstedelen af de 23 personer, der er mistænkt for at være involveret i overgrebene nytårsnat, af nordafrikansk afstamning.

De interne dokumenter viser, at politiet i Köln i længere tid har været opmærksomme på gruppen af unge, kriminelle nordafrikanere i den tyske by, som betjentene internt betegner »nafrier.«

Kontroversiel udmelding: Tysk borgmester beder kvinder om at holde »en armslængdes afstand« til fremmede

»Nafrierne« betegnes angiveligt i papirerne som »ekstremt aggresive« over for politiet, der i de interne dokumenter bliver advaret mod, at en stor del af de unge kan bære på våben som knive, peberspray, knojern og bæltespænder.

Ifølge oplysninger fra den tyske avis fremgår det i en anden analyse, hvordan politiet skal reagere, hvis betjente bliver udsat for slag, sten eller bid. 

Her vurderes det angiveligt at der der udarbejdet en »bevidst« strategi for at hindre politiets arbejde.

Köln-offer: »De omringede og begyndte at befamle os - deres hænder var overalt«

Siden overgrebene i Köln er det kommet frem, at også kvinder i de to tyske byer Hamborg og Stuttgart blev udsat for overgreb nytårsaften.

Også i Sverige er overgreb mod kvinder kommet på dagsordenen, hvor avisen Dagens Nyheter onsdag afslørede, at Stockholms kommune i flere år har kendt til omfattende seksuelle overgreb og chikane mod unge piger på ungdomsfestivalen We are Sthlm.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

EU-ledere afviser Cameron: Fri bevægelighed er ikke til diskussion

Storbritanniens premierminister, David Cameron, gav på EU-topmødet indvandring af arbejdskraft hovedansvaret for nederlaget ved folkeafstemningen. De 27 øvrige EU-lande står dog vagt om den frie bevægelighed. Det lægger op til et hårdt opgør, hvis briterne stadig vil have adgang til fællesmarkedet.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her