*

Europa

Sammenbrud truer flygtningesystem

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, mener, at den nuværende flygtningekrise er permanent og vil føre til et sammenbrud.

Tusindvis flygter i denne tid fra blandt andet Syrien mod Europa. Undervejs møder de adskillige forhindringer. Her forsøger en gruppe at krydse grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Foto: Gregers Tycho

Mens antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, er historisk stort, kollapser de politiske institutioner, der hidtil har håndteret flygtningestrømme. Fællesskabet i EU og de internationale konventioner er under stigende pres.

Vi styrer derfor imod et større sammenbrud, konkluderer Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær, Andreas Kamm.

»Vi har en historisk ubalance mellem det kæmpehøje flygtningetal og migranter og så verdens kapacitet til at give dem beskyttelse og hjælp,« siger Andreas Kamm:

»Vi risikerer, at modsætningerne mellem flygtninge og migranter på den ene side og lokalbefolkningerne på den anden går helt skævt og eskalerer, og i mine øjne står vi over for et decideret ragnarok-scenarium.«

Han vurderer, at det nuværende flygtningepres er udtryk for en »permanent« udfordring, der ikke går væk, og anbefaler, at der udvikles helt nye redskaber, der kan håndtere og løse problemerne.

Men svaret er ikke, at »Europa importerer overskudsbefolkningerne«, lyder det.

»Vi kan ikke være forpligtet til at ødelægge vores eget samfund. Vi må stoppe før det, hvis vi overhovedet kan,« siger han.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder den nuværende situation »ekstraordinær«, men mulig at løse.

»Jeg deler Andreas Kamms bekymring for, at udviklingen er ved at køre af sporet. Men kun, hvis ikke vi får grebet ind i tide.«

»Hvis vi øger hjælpen i nærområderne og får hjemsendt migranter, der kommer til Europa pga. økonomi, kan vi løse udfordringen,« siger Inger Støjberg.

Hun afviser samtidig, at Danmark skal søge fælles løsninger på asylspørgsmålet i EU-regi.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her