S: Tyrkiet skal fortsat ind i EU
Politiets voldelige fremfærd ændrer ikke på Socialdemokraternes ønske om Tyrkiet i EU.
"Vi skal fortsætte forhandlingerne om EU-medlemskab med Tyrkiet," siger EU-ordfører for Socialdemokraterne Jens Joel.
Vi må vi ikke sætte Tyrkiet i skammekrogen og stoppe forhandlingerneJens Joel (S), EU-ordfører
Udtalelsen kommer, efter at det tyrkiske politi de seneste fire dage har grebet voldsomt ind i over for demonstranter, som har udtrykt deres frustration med regeringslederen, Erdogan, og hans parti, AKP.
"Vi må vi ikke sætte Tyrkiet i skammekrogen og stoppe forhandlingerne. Det her er vores chance for at påvirke dem," siger han.
10, 15 eller 20 år
Selvom forhandlingerne skal fortsætte, så mener Jens Joel ikke, at tyrkerne er klar til et medlemskab endnu.
"Håndteringen af demonstrationerne viser, at Tyrkiet stadig har lang vej at gå, når det gælder demokrati, retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne".
Han ønsker derfor heller ikke, at sætte en dato på optagelsen i EU, men siger, at det har lange udsigter.
"Det kan være alt mellem 10, 15 og 20 år. Det ved jeg ikke, men det kommer an på, hvornår de lever op til kriterierne".
Stridens kerne
Sammenstødene mellem demonstranter og politi begyndte, da politiet forsøgte at rydde et grønt område "Gezi Park" i Istanbul, hvor myndighederne ønsker at bygge et indkøbscenter. Demonstrationerne er dog vendt til en generel kritik af Erdogan og regeringspartiet AKP.
Håndteringen af demonstrationerne viser, at Tyrkiet stadig har lang vej at gåJens Joel (S), EU-ordfører
I lørdags trak politiet sig tilbage fra Taksim-pladsen, som har været samlingspunkt for demonstranterne.
Jylland-Posten har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Europa-minister Nicolai Vammen (S), men det er endnu ikke lykkedes.