Fri handel med USA risikerer at skade EU's forbrugere

Selvom en frihandelsaftale mellem EU og USA og Canada kan have en række positive effekter, så er der grund til at være bekymret over de igangværende forhandlinger.

Det mener Lars Pram, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Aftalen kan nemlig betyde, at EU må sænke sine standarder for forbrugersikkerhed for at mødes med det væsentligt lavere amerikanske niveau.

- Hvis en frihandelsaftale skal harmonisere de to niveauer - enten at vi kommer ned på amerikansk niveau, eller at vi mødes på midten - så vil europæiske forbrugere få forringet forbrugerbeskyttelsen, siger Lars Pram til Ritzau.

Meget tyder på, at direktørens bekymring deles af den tyske befolkning.

I hvert fald samledes mindst 150.000 tyskere lørdag i gaderne i Berlin for at demonstrere mod forhandlingerne om en frihandelsaftale.

De aftaler, som demonstranterne ville vise deres modstand imod, er Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), som EU i tre år har forhandlet om med USA, og Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA), som EU vil indgå med Canada.

I Forbrugerrådet Tænk understreger Lars Pram, at man generelt er stor fortaler for frihandelsaftaler. Men udsigten til en lang række reguleringer bekymrer alligevel.

- Vi vil rigtig gerne have fælles standarder for både europæiske og amerikanske forbrugere, men det skal være på det højeste niveau.

- Og vi har ikke fået nogen overbevisende tryghed for, at der udelukkende sker harmonisering på det højeste niveau, lyder det fra Lars Pram.

Der er stor forskel på amerikanske og europæiske forbrugerregler. Blandt andet fremhæver Lars Pram reglerne for kosmetiske stoffer, hvor EU har forbudt omkring 1380 stoffer, mens de amerikanske sundhedsmyndigheder blot har forbudt 11.

Omvendt er USA ledende, når det kommer til medicinsk udstyr som eksempelvis implantater, påpeger Lars Pram.

- Vi kan lære af hinanden på begge sider af Atlanten, men det afgørende er, at forbrugerbeskyttelsen er i højsædet, og at vi harmoniserer opad og ikke nedad.

FAKTA: Det går frihandelsaftale mellem EU og USA ud på

Frihandelsaftalen mellem EU og USA, forkortet TTIP, vil i givet fald blive verdens største frihandelsaftale.

Hvis handlen kan flyde frit over Atlanterhavet, vil det give større eksport, billigere varer og flere arbejdspladser og dermed være milliarder værd i både Europa og USA, siger EU-Kommissionen og tilhængerne af aftalen.

* TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership.

* EU og USA indledte forhandlingerne om TTIP i 2013. Der har været 10 forhandlingsrunder med den seneste i midten af juli i år. Målet er nu at blive enige om en aftale i 2016, hvilket i givet fald er et par år senere end oprindelig forventet.

* En aftale skal blandt andet gøre det nemmere for virksomheder at eksportere, importere og investere på tværs af Atlanterhavet.

* Det betyder, at toldsatser bliver sat ned eller afskaffet, og der kommer fælles produktstandarder, tekniske regulativer og godkendelsesprocedurer.

* TTIP skal være med til at sætte mere skub i den europæiske økonomi ved at skabe større eksport, billigere varer og flere arbejdspladser.

* Da forhandlingerne gik i gang i 2013, vurderede tænketanken Centre for Economic Policy Research, at en god TTIP-aftale kunne skabe økonomiske gevinster for 119 milliarder euro (892 milliarder kroner) om året i EU og for 95 milliarder euro (712 milliarder kroner) om året i USA.

* Den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung vurderer, at en god TTIP-aftale kan skabe 12.000-14.000 ekstra arbejdspladser i Danmark.

Kilder: EU-Kommissionen, Centre for Economic Policy Research, Dansk Industri, Bertelsmann Stiftung