Fortsæt til indhold
International

Vulkan i Chile er igen gået i udbrud

En søjle af aske rejser sig oven over vulkanen Calbuco, og det kommer ugen efter det første udbrud.

/ritzau/AFP

Den chilenske vulkan Calbuco cirka 1.000 kilometer syd for hovedstaden Santiago er igen gået i udbrud, oplyser myndighederne.

En søjle af aske rejser sig over vulkanen bare en uge efter, at Calbuco på spektakulær vis gik i udbrud for første gang i over et halvt århundred.

- Som forudset så har den tredje udbrudspuls indfundet sig på vulkanen Calbuco. Rød Alarm, lyder en twittermeddelelse fra Chiles geologiske tjeneste.

Myndighederne har lige som i sidste uge igangsat evakueringer inden for en 20 kilometer radius fra vulkanen.

Calbuco ligger tæt på havnebyen Puerto Montt, og da vulkanen gik i udbrud i sidste uge, blev 6.000 mennesker evakueret.Frygtet vulkan går i udbrud for først gang i 42 år

Ved det første udbrud blev der sendt 7,4 milliarder kubikmeter aske af sted fra vulkanen, som bogstaveligt sværtede regionen til og førte til mange flyaflysninger i Chile og nabolandene.

Calbuco er en af de mest aktive vulkaner i Chile. Et par hundrede kilometer længere mod nord ligger en anden meget aktiv vulkan, Villarica, der gik i udbrud i februar.