Hæren tager magten i Thailand

TOKYO

Dette er ikke et militærkup, sagde general Prayuth Chan-Ocha stift til kameraet. Så sendte han sine soldater på gaden og lukkede Thailands civile institutioner ned.

For siden efteråret har Bangkok været ramt af massive demonstrationer mod den siddende regering. Samtidig har regeringsstøtter holdt tusindtallige moddemonstrationer i byens udkant, mens frygten for voldelige sammenstød simrede i luften. 28 mennesker er allerede blevet dræbt og over 700 såret under flere skudepisoder. Der er blevet kastet med håndgranater og flere universiteter samt boligkvarterer har været under kortvarige belejringer. For at holde ro og orden, formanede general Prayuth under sin tv-tale tirsdag, måtte der nu erklæres landsdækkende undtagelsestilstand. Men det var blot for thaiernes egen beskyttelse – der var på ingen måde tale om et kup.

Det var en sandhed med modifikationer. Torsdag tonede general Prayuth igen frem på tv og meddelte, at hæren nu havde taget kontrollen med regeringen. Han understregede, at der ikke var grund til panik. Hæren ville nu »genoprette orden« og »gennemføre reformer«.

Samtidig sagde den thailandske hær ifølge Ritzau, at den vil blokere sociale medieplatforme, hvis de indeholder opfordringer til vold eller modstand mod kuppet.

De gule mod de røde

Soldaterne, der nu står på gadehjørner og ved større trafikkryds i Bangkok, er blot den seneste udvikling i en politisk krise, der tog sin begyndelse for seks måneder siden uden udsigt til en løsning. For det politiske landskab er dybt splittet mellem to bevægelser, hvis krav er så forskellige, at det i værste fald kan føre til borgerkrig.

På den ene side står gulskjorterne, der fortrinsvis har deres støtte blandt mellemklassen samt i den sydlige del af Thailand. Bevægelsen støttes af den thailandske elite, der ønsker at bevare landets konservative samfundshierarki. På den anden side står rødskjorterne, der har stor opbakning i det fattige Nordthailand.

For selvom Thailand i de seneste årtier har haft en rivende økonomisk udvikling, er de mange penge ikke kommet disse fattige til gode. Den utilfredshed spandt finansfyrsten Thaksin Shinawatra – en af Asiens rigeste mænd – guld på, og han blev i 2001 valgt til Thailands premierminister.

Eliten kaldte ham korrupt populist, og hans ofte hårdhændede metoder er blevet kritiseret af adskillige menneskerettighedsorganisationer. Men de fattige var ligeglade. Her havde de en mand, der tog dem alvorligt. I 2006 fik eliten nok, og militæret afsatte Thaksin.

Siden har Thailand befundet sig i varierende grader af politisk krise. For selvom Thaksin i årevis har levet i landflygtighed, vinder hans parti stadig alle valg. Senest gik premierministerposten til hans lillesøster Yingluck Shinawatra ved en jordskredssejr i 2011.

Den 7. maj blev også hun afsat, denne gang af højesteret, der kendte hende skyldig i korruption. Men ligesom hæren anses højesteret af selv neutrale observatører for at have nære forbindelser til eliten.

Yinglucks fyring blev derfor straks af rødskjorterne kaldt et »juridisk kup«, ligesom general Prayuths handlinger tidligere på ugen blev betegnet som et kup.

»Hvis det ligner et kup og lugter som et kup, er det et kup,« kommenterede Time Magazine.

Demokratiet må vige

»Den konservative elite og gulskjorterne har besluttet, at de aldrig kan vinde et demokratisk valg,« forklarede Brad Adams, Asien-direktør for Human Rights Watch. »De ønsker at fjerne, hvad de kalder ”Thaksinismen” fra thailandsk politik.«

Folkets Tribune

Det skaber nu bekymringer om, præcis hvilke reformer general Prayuth refererer til. Gulskjorterne har flere gange krævet, at Thailands demokrati erstattes af en såkaldt ”Folkets Tribune” af ikke-valgte individer fra eliten, mens den siddende regering efter afsættelsen af Yingluck har krævet nye valg. Disse skal i teorien afholdes til august, men både gulskjorterne, militæret og eliten har indikeret, at der først skal udpeges en ny og midlertidig regering, der kan sørge for, at Thailands næste valg bliver, hvad de selv kalder »fair«. »Dette er en meget bekymrende udvikling,« siger Brad Adams.

»Den eneste måde at løse denne krise på er via dialog og på demokratisk vis.«