*

International

Aktivister har besteget Sydneys operahus for at støtte flygtninge

Torsdag hang aktivister et banner ned fra Sydney Opera House til fordel for 600 flygtninge på øen Manus.

På øen Manus i Papua Ny Guinea har omkring 600 flygtninge og asylsøgere i over en uge levet uden mad, vand og elektricitet i en asyllejr, som blev lukket af australske myndigheder i sidste uge. Billedet er fra deres protest mod lukningen den 31. okt. Foto: Australia Broadcasting Corporation/AP

Flere aktivister kravlede torsdag morgen lokal tid op på Jørn Utzons berømte operahus i Australiens største by, Sydney.

Det skete for at vise deres støtte til hundredvis af flygtninge, der er strandet i en australsk modtagelejr på stillehavsøen Manus.

Aktivisterne hang således et banner ned fra den ikoniske bygning med teksten "Australien: Verdens førende i grusomhed".

Demonstranterne er vrede over det, som FN har kaldt en "humanitær krise", og som udspiller sig på øen Manus i Papua Ny Guinea.

FN kræver mad og vand til 600 mænd i berygtet asyllejr

Her har omkring 600 flygtninge og asylsøgere i over en uge levet uden mad, vand og elektricitet i en asyllejr, som blev lukket af australske myndigheder i sidste uge.

- Sydney Opera House er et internationalt ikon for Australien. Men vores land bliver i stigende grad internationalt anerkendt for vores misbrug af menneskerettigheder over for flygtninge, siger Lily Matchett, der er talskvinde for aktivistgruppen Waca, der arrangerede protesten.

- Den australske regering er nødt til at sætte en stopper for offshore-frihedsberøvelse og transportere flygtningene hertil (Australien, red.), siger hun.

De australske myndigheder lukkede tirsdag i sidste uge for drikkevand, strøm, kloakering og adgang til medicinsk behandling og mad i lejren.

De omkring 600 mænd nægter at forlade lejren i Papua Ny Guinea, der i fire år har stået for at drive det store asylcenter på vegne af Australien.

De er bange for, at de vil blive angrebet af lokalbefolkningen, hvis de forlader centret.

I sidste uge opfordrede FN's menneskerettighedskontor Australien til at genoprette forsyninger af mad, vand og medicinsk behandling til de mange mænd.

Samtidig advarede FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om risikoen for en "humanitær nødsituation" i lejren, da asylansøgere var begyndt at grave brønde for at skaffe vand.

Fakta: Australiens strikse flygtningepolitik

Hovedparten af de 600 mandlige asylansøgere kommer fra Iran, Afghanistan, Sri Lanka, Pakistan og Bangladesh. Omkring 500 af dem venter endnu på at få deres asylansøgning behandlet.

De i alt fire klatrere, som nåede op på Operahuset i Sydney torsdag morgen, er alle blevet tilbageholdt af politiet.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her