Fortsæt til indhold
Indland

Politisk flertal vil udvise flere kriminelle udlændinge

Bandeuro skaber nyt politisk pres for flere udvisninger. En jurist vurderer, at nye stramninger er mulige inden for den nuværende fortolkning af de internationale konventioner, som Danmark er forpligtet af.

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at stramme op, så vi kan få flere udvist.
Marcus Knuth (V), udlændingeordfører

Sommerens bandekonflikt puster til et politisk flertals ambitioner om at udvise flere kriminelle udlændinge fra Danmark. Regeringen har bedt en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der skal komme med bud på nye stramninger, om at sætte farten op, så Folketinget kan begynde behandlingen af eventuelle ændringer inden årets udgang.

Retningen bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, og det store oppositionsparti kommer nu med et bud på, hvor der skal gøres noget.

Partiet vil afskaffe de såkaldt betingede udvisninger, som en dømt udlænding får, hvis domstolen vurderer, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at vedkommende udvises.

Sådanne »gule kort« kan en person få flere af, uden at det nødvendigvis fører til udvisning, og derfor er de nærved nytteløse, mener retsordfører Trine Bramsen (S).

»Vi har svært ved at se, hvorfor mennesker, der eksempelvis er dybt involveret i bandekonflikter, skal kunne få flere gule kort, så de fortsat kan være i Danmark. Der må gives en udvisning med det samme, og ikke den her mellemvej,« siger hun og henviser til, at blandt andre det ledende medlem af banden Loyal to Familia, Shuaib Khan, har fået to betingede udvisninger.

Jurist ser muligheder

Dansk Folkeparti er enig i kritikken, men vil ikke afskaffe de betingede udvisninger, før nye konkrete stramninger sættes i stedet. Og her mangler Socialdemokratiet svar, mener udlændingeordfører Martin Henriksen, der kalder S-forslaget »et symbolsk slag i luften«.

Trine Bramsen vil ikke selv komme med forslag, da hun mener, man er på »juridisk kompliceret grund, hvor blandt andet de europæiske menneskerettigheder skal passes ind«. De konkrete stramninger, der skal erstatte de betingede udvisninger, kræver rådgivning fra Justitsministeriet, siger hun.

Direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, vurderer, at det er muligt for danske politikere at stramme udvisningsreglerne, inden for konventionerne, som de tolkes i dag:

»Så længe de grundlæggende rettigheder respekteres, tror jeg, at både danske- og internationale domstole vil være med til at rykke hegnspælene, hvis man går sagligt og rimeligt til værks.«

»Vi vil gøre, hvad vi kan, for at stramme op, så vi kan få flere udvist,« siger Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

Et sted, hvor man kunne tage fat, vurderer Jonas Christoffersen, er netop ved de betingede udvisninger.

»I dag er det sådan, at alle, der ikke kan udvises, bliver betinget udvist. Også dem, der er langt fra at være i farezonen for at blive udvist. Det vil sige, at der ikke længere er nogen advarsel – for domstolen har ikke sagt andet, end at du ikke kunne udvises,« forklarer han og fortsætter:

»I stedet kunne man udvise betinget, når en person var i en gråzone, hvor vedkommende begyndte at læne sig op af en udvisning. Hvor man løftede pegefingeren, og sagde, at næste gang lægger vi ekstra vægt på, at du allerede er blevet betinget udvist. Det betyder ikke, at man siger, at du automatisk bliver udvist næste gang, men det kunne have en større effekt end i dag, hvor en betinget udvisning alene betyder, at vedkommende ikke kunne udvises.«