*

Kommunalvalg
Indland

Prins Henrik har fået foretaget en ballonudvidelse

Prinsen forventes at blive udskrevet onsdag i denne uge.

14. april 2016 frasagde prins Henrik sig titlen som prinsgemal. Han skal derfor tituleres som prins Henrik. Foto: Thomas Borberg

Prins Henrik har fået foretaget en operation i højre lyske samt en ballonudvidelse i højre bækkenkar på Aarhus Universitetshospital, oplyser kongehuset mandag.

De to indgreb er blevet foretaget pga. forsnævringer på pulsårerne og er gået planmæssigt, lyder det i en pressemeddelelse.

Prins Henrik forventes at blive udskrevet onsdag i denne uge, og han forventes ikke at få gener som følge af indgrebene.

Prins Henrik er indlagt med infektion i benet

Prinsen blev torsdag indlagt på hospitalet til behandling for en infektion i benet og sidenhen overført til hospitalet i Skejby for at sikre ham »den bedst mulige behandling«.

På grund af indlæggelsen er Prins Henriks deltagelse aflyst i officielle programpunkter.

Han deltog derfor ikke, da kongefamilien lørdag flyttede residensen til Gråsten Slot i Sønderjylland.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her