Fortsæt til indhold
Indland

Udviste og afviste udlændinge bliver stadig væk fra udrejsecenter

Under halvdelen af de udlændinge, der i 2016 fik besked på at flytte til Kærshovedgård ved Ikast, er dukket op.

Udlændinge, der af forskellige årsager er uønskede i Danmark, men som ikke umiddelbart kan sendes ud af landet, nægter fortsat i stor stil at følge beslutningen om, at de skal skifte storbylivet ud med en tilværelse i en skov ved Ikast.

Siden Udrejsecenter Kærshovedgård åbnede i marts, har mindst 176 udlændinge fået besked på at flytte dertil. Ved årets udgang er status imidlertid, at der blot er 79 beboere på centret, oplyser Udlændingestyrelsen.

Vi stemmer ikke for at chikanere og stresse disse udlændinge.
Sofie Carsten Nielsen (R), , udlændingeordfører

Allerede i sommer lød de første historier om, at afviste asylsøgere gik under jorden, når de modtog et påbud om at flytte til den jyske hede.

I efteråret var turen kommet til udlændinge på såkaldt tålt ophold. Denne gruppe, der typisk har afsonet længere fængselsstraffe, men som efterfølgende ikke kan sendes ud af landet, fordi de risikerer forfølgelse og tortur i hjemlandet, har hidtil boet på Center Sandholm nord for København. I realiteten har mange af dem levet mere eller mindre almindelige familieliv med både kone og børn i hovedstadsområdet.

Der blev arrangeret bustransport fra Sandholm til Kærshovedgård, men en del af udlændingene dukkede ikke op på det tilsagte tidspunkt. Det samme skete, da den tredje og sidste gruppe – de udviste kriminelle – skulle flyttes.

Udlændingene kan straffes for ikke at overholde deres opholds- og meldepligt, men fra politiet har meldingen lydt, at man ikke har gjort noget proaktivt for at opsøge dem, der ignorerede flyttepåbuddet.

Hurtigere og længere straf

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, mener, at langt flere af udlændingene skal frihedsberøves, frem til at de kan udsendes.

»Tallene fra Kærshovedgård viser jo helt tydeligt, at en del af disse udlændinge bare ser stort på, hvad de får at vide af myndighederne, og at det ikke rigtig har nogle konsekvenser,« siger han.

Marcus Knuth, Venstres udlændingeordfører, peger på, at der er en løsning på vej. Regeringen har på forhånd flertal for et lovforslag med stramninger, der efter planen skal vedtages af Folketinget efter nytår og træde i kraft den 1. marts. Det indebærer, at myndighederne skal gribe hurtigt ind, hvis opholds- og meldepligten ikke overholdes, og at fængselsstraffen for overtrædelser skærpes. Det bliver desuden muligt at udstyre udlændinge med en elektronisk fodlænke som en del af afsoningen.

Den større konsekvens og udsigten til et liv langt fra storbyen vil motivere nogle til frivilligt at udrejse, mener Marcus Knuth, der henviser til udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ord om, at det skal være utåleligt at være på tålt ophold.

»Der er også noget fairness i det. Når vi gerne vil have styr på, hvor disse udlændinge befinder sig, er der også nødt til at være nogle sanktioner, hvis de bryder det, vi beder dem om,« siger han.

De Radikale stemmer imod stramningerne. Udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at man i stedet skal satse på hjemsendelsesaftaler med hjemlandene, gerne igennem EU-systemet:

»Vi stemmer ikke for at chikanere og stresse disse udlændinge, for det løser ikke noget, men tværtimod forværrer det problemerne.«