Alarmer lyser rødt: Nu mangler vi dygtige sproglærere

Sprechen Sie Deutsch? Parlez-vous français? Habla usted español?

Landets universiteter uddanner færre og færre sprogkandidater. Sidste år blev kun 25 uddannet cand. mag. i tysk, 11 uddannet cand. mag. i fransk og 29 uddannet cand. mag. i spansk.

Samtidig viser tal fra Magistrenes A-kasse, at ledigheden blandt a-kassens tysk-, fransk- og spansk-kandidater er helt nede på hhv. 1, 1 og 2 procent.

Og det er et problem for både erhvervslivet og de danske gymnasier, mener Dansk Industri, Danske Gymnasielærer og Dansk Magisterforening. Der er brug for et generelt løft af interessen for sprog, mener de. Det er uddannelses- og forskningsministeren enig i.

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, mener, at ledighedstallene nu er alarmerende lave.

»De tal fortæller mig, at der nu rent faktisk mangler sprogkandidater, og at der vil opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet. Nu er der simpelthen ikke nok, der har de kompetencer, der efterspørges,« siger Camilla Gregersen.

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri peger på, at markeder som det tyske, det franske og alverdens spansktalende lande er afgørende for dansk eksport. Og virksomhederne har svært ved at skaffe sprogkyndige medarbejdere.

Hun kalder det »meget bekymrende«, hvis ledigheden ligger så lavt som 1 og 2 procent.

»Det er meget vigtigt for virksomhederne, at de kan ansætte medarbejdere, som kan begå sig på tysk, fransk og spansk. Det kunne være sprogkandidater, men også medarbejdere med andre uddannelser, som samtidig er dygtige til deres andet fremmedsprog. Og det kan kun ske, hvis vi har tilstrækkeligt med dygtige sproglærere,« siger Charlotte Rønhof.

»Det giver virksomheder store problemer, når de ikke kan skaffe de sproglige kompetencer. I værste fald betyder det, at der er ordre, man ikke får, eller at man afstår fra markedsfremstød i udlandet,« siger hun.

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasiernes Lærerforening, mener, at gymnasierne vil få store problemer med at skaffe sproglærere fremover.

»Regeringen har planer om at opprioritere fransk og tysk. Og bliver det gennemført, så kommer gymnasierne til at mangle sproglærere. Der skal uddannes langt flere, ellers får gymnasierne svært ved at løfte opgaven,« siger hun.

Interessen for sprogfagene er ikke så stor som førhen, mener Annette Nordstrøm Hansen. Og det skal der gøres noget ved.

»Der er brug for et generelt løft i interessen for sprog. Det skal gøres en massiv indsats, ligesom vi så det for år tilbage med naturvidenskab. De unge skal have at vide, at der er gode perspektiver i at uddanne sig inden for sprog. Det, tror jeg ikke, de ved i dag,« siger hun.

Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof mener, at en fremtidig indsats for at få flere unge til at gå sprogvejen, bør indeholde en undersøgelse af, hvad fremtidens behov for sprogkundskaber bliver.

»Hvis vi skal lave en ordentlig indsats på området, så skal vi have undersøgt til bunds - så godt vi kan - hvad behovet for sproguddannede bliver i fremtiden. Men det er klart, at det er større, end udbuddet er i dag,« siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs er enig. Hun gør opmærksom på, at der netop er indgået en politisk aftale om at afsætte 30 millioner kroner i 2018 og efterfølgende 15 millioner kroner årligt til generel styrkelse af sprogfag.

»Jeg er helt enig i, at vi skal sikre det bedst mulige match mellem udbud og efterspørgsel, hvad angår sprogkomptencer,« siger hun.

»Vi er i gang med at udvikle en national sprogstrategi, som både skal sikre, at vi får uddannet nok sproglærere og at nok tilegner sig gode sprogkompetencer ved siden af deres primære kompetencer. Det kunne for eksempel være ingeniører, der er gode til tysk osv.,« siger Ulla Tørnæs.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, mener, der skal en kampagne til.

»Den skal i bund og grund oplyse de unge om, at der er stor efterspørgsel på sprog-kompetencer. En sådan kampagne vil vi gerne arbejde sammen med uddannelses- og forskningsministeren om,« siger hun.

Uddannelses- og forskningsministeren er ikke afvisende over for en kampagne.

»Der findes gode erfaringer fra blandt ingeniørbranchen, hvor kampagner har haft god virkning. Jeg kunne sagtens se noget lignende her, men vi er ikke så langt med sprogstrategien, at jeg kan lægge mig fast på indholdet,« siger Ulla Tørnæs.