Kræftens Bekæmpelse langer hårdt ud efter stor børnekræftorganisation

To forældre i Danmarks største børnekræftforening, Familier med kræftramte børn, FMKB, og Kræftens Bekæmpelse, KB, står nu frem med skarp kritik af foreningen for uigennemskuelige regnskaber, lukkethed og uetiske indsamlingsmetoder, der kan skade hele kræftsagen.

Foreningen, der har kendte danskere som ambassadører, indsamlede i fjor 52 mio. kr. fra primært private og virksomheder. Den fremhæver, at den hviler på frivilligt arbejde, men har samlede lønudgifter på ca.10 mio. kr. Det kan man imidlertid ikke se i regnskabet, hvor man heller ikke kan se omkostningerne ved at samle pengene ind, lyder kritikken fra to medlemmer af FMKB og Leif Christensen, adjunkt på Copenhagen Business School og statsautoriseret revisor.

»Jeg savner nogle helt grundlæggende og åbenbare tal i regnskabet,« siger Leif Christensen med henvisning til lønudgifterne og omkostningerne.

Statsautoriseret revisor Per Kristensen, som også underviser i foreningsregnskab, har også gennemgået 2015-regnskabet. Hans samlede vurdering er, regnskabet ikke indeholder fyldestgørende information om foreningens brug af medlemmernes midler:

»Hertil er indholdet af regnskabet for mangelfuldt og samtidig for uigennemskueligt,« mener han.

Kræftens Bekæmpelse opsagde samarbejdet med FMKB i 2007, fordi man ikke kunne få de ønskede regnskabsoplysninger af foreningen, men det har man ikke fortalt offentligheden før nu.

»Hvis vi offentliggør, at vi har opsagt samarbejdet med en kræftforening på grund af uigennemsigtighed, risikerer vi, at det rammer hele branchens renommé og går ud over folks tillid til kræftsagen. Det fortjener kræftsagen ikke,« siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Når han nu bryder tavsheden, skyldes det et håb om, at »åbenheden forhåbentlig gavner kræftsagen på langt sigt«.

Kritik af telefonsælgere

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får man jævnligt klager over FMKB’s telefonsælgere, og man har derfor bedt FMKB om at få sine indsamlere til at optræde mindre aggressivt.

Jyllands-Posten har talt med fire personer, som var ansat i FMKB’s fundraisingafdeling i 2013, 2014 og 2015. De fortæller, at de fik udleveret et et-sides manuskript, som de kunne følge, når de ringede folk op for at bede om økonomiske bidrag. Ifølge de tidligere ansatte stod der i talepapiret, at de selv havde været med til et af foreningens arrangementer, og at børnene havde været så glade for aktiviteten. Tre fundraisere fandt det grænseoverskridende at påstå noget sådant, da de ikke selv havde deltaget i et arrangement.

Nye sælgere

FMKB’s sekretariatsleder, Kurt Hansen, afviser, at der findes et sådant manuskript. Der findes alene nogle »faktabaserede oplysninger om vores aktiviteter, som de kan bruge,« siger han og oplyser, at foreningen i dag har ansat mere erfarne telefonsælgere.

Han siger videre, at foreningen »så godt som ingen klager får« i dag. Og ifølge Kurt Hansen var det FMKB, som selv opsagde samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse.

»De opfører sig jo bare som en konkurrent, som helst så, at vi forsvandt fra Jordens overflade,« siger Kurt Hansen med henvisning til Kræftens Bekæmpelse.

I foreningens jagt på at indsamle penge opgiver den urigtige oplysninger om antallet af kræftsyge børn. I nyligt hvervningsmateriale og en jobannonce fra 2015 hedder det således, at »der er i øjeblikket mere end 2.500« kræftsyge børn. Ifølge KB er det korrekte tal 660.

Som medlem af brancheforeningen Isobro har foreningen forpligtet sig til at overholde de etiske retningslinjer om, at der ikke må ske vildledning ved f.eks. overdrivelser.

Kurt Hansen kalder oplysningen om antallet af kræftsyge børn en beklagelig fejl, og han kalder det ligeledes en fejl, at foreningen flere steder skriver, at den ikke modtager offentlig støtte. For det gør den, da den modtager støtte via tips- og lottomidlerne.