Asylcentre er bekymrede for radikalisering hos mindreårige

Når personalet på landets asylcentre får mistanke om, at en beboer er ved at blive radikaliseret, er der i en del tilfælde tale om personer under 18 år, som er kommet alene til landet.

Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået fra Udlændingestyrelsen vedrørende indberetninger i perioden fra den 1. april til den 15. august 2016.

I dette tidsrum har asylcentre 18 gange anvendt et særligt skema til at gøre opmærksom på, at en beboer udviser tegn på radikalisering. I otte af tilfældene kom indberetningerne fra børnecentre, hvor uledsagede mindreårige er indkvarteret.

Udlændingeminister Inger Støjberg konstaterer, at nogle af de mindreårige er »temmelig ustyrlige«, og hun er ikke overrasket over, at de fylder i i sagsbunkerne.

»Det er en meget letpåvirkelig gruppe,« siger ministeren, der tirsdag sammen med bl.a. justitsminister Søren Pind præsenterer et udspil om antiradikalisering. Hvad det indeholder, vil hun ikke løfte sløret for. Dog står det klart, at der ikke vil være særlige indsatser rettet mod de mindreårige:

»Jeg mener, at man skal gøre præcis det samme, som man skal over for de voksne, naturligvis med skyldig hensyntagen til, at der kan være særlige regler for børn. Men det nytter jo ikke noget, at vi har små tikkende bomber rendende rundtomkring, og derfor skal der sættes hårdt ind.«

DF: nej til asyl

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, så gerne, at en indberetning som udgangspunkt er lig med nej til asyl. I dag indgår indberetninger og politianmeldelser i en samlet vurdering af asylsagen.

»Det skal tillægges meget større vægt. Hvis man har ytret opbakning til IS (terrororganisationen Islamisk Stat, red.), eller der i indberetningen tegnes et tydeligt billede af, at man er radikaliseret, så bør muligheden for at få asyl i Danmark slet ikke være til stede,« mener han.

Indberetningerne handler typisk om ord og ikke handlinger, f.eks. ved at vedkommende har udtrykt sympati for eksempelvis en terrorhandling eller en terrororganisation. Ofte følger det lokale politi op med en såkaldt bekymringssamtale med den mindreårige.

AsylSyd indsendte i april tre indberetninger om beboere på børnecentret i Tønder. I ét af tilfældene beskrives det, at en beboer leger IS-kriger, råber jihad og ”skyder” en knælende dreng i hovedet med et legetøjsvåben. Jakob Kirkegaard, leder af AsylSyd, pointerer, at man ikke tager chancer og indberetter alle mistanker. I de tre tilfælde har der ikke efterfølgende været tegn på radikalisering, fortæller han.

»Vi har jo med børn at gøre, og de har oplevet ting, som er deres referenceramme. Derfor er det at lege IS-kriger ikke nødvendigvis forskelligt fra, at danske børn leger krig,« siger han.

Økseangreb i Tyskland

Der har været eksempler på, at uledsagede mindreårige har begået terror i Europa. I juli angreb og sårede en 17-årig afghansk dreng adskillige togpassagerer med økse nær Würzburg, før han selv blev dræbt af politiets skud. På hans værelse fandt man et håndtegnet IS-flag.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operationel PET-chef, ser det som positivt, at asylcentrene tilsyneladende systematisk indberetter alle tegn på radikalisering.

»Så er man opmærksom på det og kan foretage nogle foranstaltninger, som gør, at folk ikke går ud og gør det, som vi så i Tyskland. Hver eneste gang, man bliver opmærksom på disse tegn, bliver risikoen også mindre, selvom vi selvfølgelig aldrig kan udstede en 100 pct. garanti,« siger han.

PET har ikke ønsket at kommentere sagen.

Eksempler på indberetninger