Tosprogede elever halter bagefter med karaktererne i gymnasiet

Gymnasieelevers etniske baggrund slår markant ud ved eksamensbordet, viser tal fra Undervisningsministeriet. Mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i perioden 2013-2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.

Den seneste uge har der været fokus på netop gymnasieelevers baggrund, fordi det kom frem, at Langkaer Gymnasium ved Aarhus opdeler eleverne efter etnicitet.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, kalder forskellen på 1,2 karakterpoint for markant og nedslående. På trods af millioninvesteringer i bl.a. sprogstimulering af de mindste børn er der gået noget galt i børnehaverne og skolerne, konstaterer han.

»Vi kan helt ned i daginstitutionerne spore, at disse børn halter efter deres jævnaldrende, og det gab har man desværre aldrig fået lukket i folkeskolen og ungdomsuddannelserne,« siger han.

»Det ser ikke kønt ud«

Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, står for den danske del af de såkaldte Pisa-undersøgelser, som viser, at de tosprogede børn sakker bagud i folkeskolen.

»Man skulle tro, at det kunne lykkes at rette op på de ting, når børnene ofte er født i Danmark, har gået i dansk børnehave og skole og er blevet erklæret egnet til gymnasiet. Det gør det også for nogle, ikke mindst pigerne, men som en gennemsnitsbetragtning ser det ikke kønt ud,« siger Niels Egelund.

Han mener, at en bedre spredning af de tosprogede elever på folkeskoler og gymnasier ville gøre en forskel, fordi de så kunne bliver trukket med op af deres etnisk danske klassekammerater.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er enig med eksperterne.

»Tallene understreger, at der er behov for en langt tidligere indsats, end vi har formået hidtil,« siger ministeren, der tilføjer, at regeringen i sit finanslovsudspil lægger op til at bruge 580 mio. kr. i dagtilbuddene på bl.a. at bryde den sociale arv.