Retten har talt: Hun ville godt have sex

Der var fest i forsamlingshuset. Musikken spillede og der var rigeligt med våde varer til de unge gæster, som ikke var en fasttømret gruppe, men hvor nogle kendte hinanden fra fodbold og skole - andre bare var rejst i retning af en fest ude på landet.

For en ung pige og tre 17-årige drenge knækkede festen ved midnatstid. En dans mellem pigen og en af de tre drenge udviklede sig, og de forlod festen for at hygge sig udenfor bag et træ. Siden stødte de to andre drenge til og havde sex med pigen.

Her stopper musikken brat hin septemberaften i 2014. Pigen anmeldte dagen efter episoderne som voldtægt, drengene blev taget til afhøring og tiltalt. Men forleden fastslog byretten i Roskilde, at der var tale om frivillig sex, og at pigen trods alkoholpromille og store udsving i blodsukkeret på grund af sukkersyge var klar nok til at vide, hvad hun indlod sig på.

De tre unge mænd blev frifundet for alle anklagepunkter, og baggrunden for dommen er i følge domudskriftet både vidneforklaringer, som vurderer pigen klar nok til sige fra og til drengenes egne udsagn om, at hun selv var med på legen og endelig udtalelser fra Retslægerådet om, at hendes sukkersyge ikke kan forklare eventuelle mentale udfald i løbet af aftenen.

Pigens forklaring er ikke offentlig, men hendes tvillingsøster har forklaret, at hun var fuld og fjollet og ikke havde styr på tingene. Det fremgår af dokumenterne, at hun havde rifter og mindre sår forneden, og i forbindelse med den efterfølgende lægeundersøgelse blev der fundet sædrester på hende, som med meget stor sandsynlighed stammer fra den ene af de tre unge mænd.

Den konkrete dom har rejst stor debat, fordi den er udlagt som et tegn på, hvor svært det er at dømme i voldtægssager, fordi det næsten altid er påstand mod påstand og den er også blevet tolket som udtryk for, at piger skal sige nej med meget store bogtaver, før det i rettens forstand bliver opfattet som en tilpas tydelig afvisning.

Efter at have læst dommen er juraprofessor emeritus Eva Smith dog ikke af den opfattelse, og i DR2’s udsendelse Deadline torsdag støttede hun byrettens dom og »undrer sig over den forklaring, medierne har givet os.«

»Pigen sætter sig på skødet af den unge mand og går så med ud. De kommer tilbage, og hun henvender sig til to andre mænd og går så sammen med dem. Det er en anden forklaring en den, medierne har givet os,« sagde hun, der medgiver, at den slags sager er meget vanskelige.

Hun mener dog ikke, at svaret er at kopiere Norge og udstyre straffeloven med endnu en paragraf, der omhandler uagtsom voldtægt. Her skal anklagemyndigheden ikke skal bevise, at manden havde et ønske om at voldtage pigen, men blot, at han overhørte og fejlfortolkede hendes signaler.

»Der er sket det i Norge, at mange faktisk er blevet dømt efter den nye paragraf og dermed har fået en mildere dom,« siger hun som argument mod at indføre den i Danmark.

SF og Alternativet er de eneste partier i Folketinget, som støtter ideen om at udvide straffeloven, og retsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) mener fortsat, at det vil være en god idé.

»Der er ikke noget andet område end voldtægter, hvor så få sager rejses ved domstolene, og hvor så få faktisk ender med at få en dom. Det er meget dårligt for retssikkerheden, og der er en stor gråzone, som en ny paragraf kunne afhjælpe,« siger hun og henviser til, at bl.a. hjælpeorganisationen Joansøstrene støtter forslaget, ligesom der torsdag var demonstrationer i København og Aarhus som opbakning til forslaget.

Dansk Folkeparti er tilhænger af en meget hård kurs i voldtægtssager, men for retsordfører Peter Kofoed Poulsen er erfaringerne fra Norge medvirkende til, at DF ikke støtter at skrive uagtsom voldtægt ind i straffeloven:

»I Norge ender det med mildere straffe: Vi vil den modsatte vej med minimumsstraf på fem år for voldtægt. Regeringen har taget initiativ til mere rådgivning og støtte til ofrene, og det kan forhåbentlig få flere til at anmelde en voldtægt,« siger han.