*

Indland

Imamer ville ikke tage afstand fra afsløringer i tv

31 imamer mødtes søndag efter TV 2’s dokumentar om moskéer. Imamerne fordømte TV 2, men ville ikke fordømme afsløringerne i programmet. Naser Khader kalder det håbløst og siger, at Danmark har et imamproblem.

Imamernes fælles udtalelse har været længe ventet. Allerede den 2. marts mødtes imamerne første gang til et fælles imammøde, men dengang ønskede de ikke at udtale sig, før sidste program var blevet sendt. De ville dengang kun sige, at de havde haft en positiv dialog.

De sad derinde i et lavloftet lokale med lysstofrør i tre timer:

31 imamer og organisationer, som var til møde hos Islamisk Kulturcenter i København for samlet at tage stilling til TV 2’s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”, en serie hvor flere af landets moskéer blev afsløret i at sætte islamisk lov over den danske lovgivning f.eks. ved at fraråde en kvinde at gå til politiet, hvis hun blev udsat for hustruvold.

Mødet begyndte kl. 15, og først lidt i kl. 18 vinkede imamerne pressen til sig for at komme med et samlet budskab: De fordømte TV 2 i samlet flok, men de fordømte ikke sig selv. De 31 imamers talsmand, Anouar Touimi, sagde:

Det er helt virkelighedsfjernt at gøre TV 2 til problemet.
Trine Bramsen (S), integrationsordfører

»Imamer og islamiske organisationer fordømmer den måde, som TV 2 har fremstillet de forskellige islamiske organisationer i dokumentaren.«

Positiv dialog

Herefter fortsatte Anouar Touimi med punkt to:

»TV 2 er ansvarlig for den måde, som de udlægger de integrationsprocesser, som de forskellige organisationer har arbejdet med i de seneste 30 år i Danmark.«

Imamernes fælles udtalelse har været længe ventet. Allerede den 2. marts mødtes imamerne første gang til et fælles imammøde, men dengang ønskede de ikke at udtale sig, før sidste program var blevet sendt. De ville dengang kun sige, at de havde haft en positiv dialog.

Et kæmpe imamproblem

Denne søndag eftermiddag valgte imamerne omringet af fem kameraer fra pressen at udtale sig.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er ikke tilfreds med det, som de 31 imamer og muslimske organisationer sagde:

»Danmark har et kæmpe imamproblem. De har simpelthen ikke forstået, hvad ytringsfrihed er, når de skyder på pressen i stedet for at tage ansvar for deres eget hykleri. Det er helt håbløst. Er der nogen, der skader integration og skader islam i Danmark, så er det dem. Jeg synes, at det skal have konsekvenser. Jeg synes ikke, at myndighederne skal samarbejde med dem.«

Trine Bramsen, Socialdemokraternes integrationsordfører, var også skuffet:

»Det er helt virkelighedsfjernt at gøre TV 2 til problemet.«

Hun er enig i, at Danmark har et imamproblem:

»Det sætter dette to streger under. Vi har en lovgivning i Danmark, som gælder for alle. Religion skal ikke gælde som parallellovgivning.«

Rådgivning i sharia

De 31 imamer og organisationer kom fra både Sjælland, Fyn og Jylland – heriblandt Grimhøjmoskéen i Aarhus.

Anouar Touimi sagde videre i sin oplistning af mødets vedtagne budskaber:

»Muslimer har lov til at søge rådgivning om islam, islamiske regler og islamisk sharia i de forskellige islamiske trossamfund. De muslimske organisationer vil fortsætte med den positive dialog for at løse de forskellige sociale problemer, som kommer i de forskellige institutioner, de forskellige moskéer og de forskellige organisationer her i Danmark.«

I kritiserer TV 2’s metode, men hvad med selve indholdet af optagelserne. Tager I afstand fra indholdet i dokumentarserien?

»Altså min rolle er ikke, at jeg skal stå her og svare på de forskellige spørgsmål. Jeg er kun talsmand for de 31 organisationer, og vi kommer med den her pressemeddelelse, og det var det, « svarede Anouar Touimi.

Derefter gik han ind i moskéen for at bede sammen med de andre imamer i den afskallede bygning, som ligger i en anonym del af det københavnske nordvestkvarter.

Den danske imam og formand for Dansk Islamisk Center Waseem Hussain mødte op til imammødet søndag eftermiddag, men gik undervejs på grund af en anden aftale, siger han og tilføjer, at han ikke tæller med i de 31 imamer.

»Jeg har ikke set imamernes udtalelse. Jeg har både forståelse for deres frustration og for ikke-muslimers frustration. Det er derfor, at dialogen er så vigtig,« sagde Waseem Hussain efter mødet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Naser Khader: I Jylland går man til foredrag
Naser | Khader
Jeg oplever tit, at man i Jylland har mere imod, at jeg er københavner, end at jeg har en indvandrerbaggrund.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her